248 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
237
i, 4), skjønt den intet er i sig selv. De forskjellige Dele af
Handlingen ere Led i samme Række, med a følger b. Ofte
betones Christi Opstandelse, undertiden næsten hans Himmelfart
alene. Derfor kan Kurtz (101) sige: »Auch ich mache nicht
die Schlachtung, sondern die Blutsprengung an den Altar zur
Hauptsache, zum Kern und Centrum des Opfers, und nicht den
Tod, sondern das durch den Tod hindurchgegangene und auf
dem Altar erst mit realer Siihnkraft ausgestattete Blut zum
wahren Sühnmittel«.
Men ikke alle, der forkaste Straftheorien, ville nøjes med
at kalde Slagtningen en Overgangsakt til at vinde Blodet, som
den er hos Delitzsch og Oehler. Dog ere disse andre meget
langt fra den gamle Opfattelse, der skal gjøre altfor meget ud
af den. Efter dem betyder den Opgivelse af sin Ejendom.
Saaledes Riehm, 64 f.: Slagtningen udtrykker, »dasz der
Opfernde sich durch sie des Besitzrechtes an das Thierleben
völlig und in d e r Weise begibt, dasz dasselbe auch auf keinen
anderen Menschen mehr übergehen kann (vgl. Ex. 13, 13),
vielmehr das Thier nur noch und alsbald zur Darbringung an
Jehova zu verwenden ist. Mit anderen W o rten : die Schlachtung
ist das negative Moment der Hingabe des Thierlebens und die
Vorbereitung der Hingabe des ganzen Thiers an Gott. Darum
musz sie auch »vor Jehova« stattfinden«. Paa lignende Maade
Schultz 351 og Hofmann 224 f. og 243.
For Riehm er Slagtningen altsaa noget mere end hos
Oehler; men hverken ved den eller ved Blodsprængningen ud
trykker hans Theori Ofringens Forhold til den guddommelige
Helligheds Energi. Her har Oehlers Opfattelse den Fordel, at
den rene Sjæl træder ind mellem Gud og det syndige Menne
ske. Hos Riehm kommer Blodet »zunächst auch nur als eine
Gott dargebrachte Gabe in Betracht«, og tillige tænkes der
ikke paa dets Renhed som Blod af et just derfor lydeløst og
rent Offerdyr, men paa noget mystisk ved Blodets Natur i og
for sig. Alt Liv er opstaaet af og bestaar ved Guds Aand
(67), SI. 104, 29 f.; derfor gjælder Dyresjælen og følgelig ogsaa