243 / 390
232
L. Glahn.
lisch ligesaa i
9
o ? ogsaa Leighton udhæver denne subjektive
Side, 83 ff. Offene have med
avveid^ois
at gjøre, Hebr. 9, 9.
A t Ofret ogsaa er en Modvægt til den fordrende L o v s Tyngde,
er paa den anden Side klart nok; begge Dele, Synd og N aade'
afspejle sig deri.
Naar Ritschl finder, at »das Todte wäre kein der D ar
bringung würdiger Gegenstand, sondern im Gegentheil ver
werflich für Gott«, er Blodet for det første ikke selve Gaven
men Betingelsen for dennes Velbehagelighed. Blodet er heller
ikke det døde, men Beviset for, at Dødens K ra v er opfyldt at
jævnføre med Blodet paa Dørstolperne, E x . 12, 23. Og i’ alt
Fald er det ikke mere dødt end Dyrets Legem e, der bagefter
bringes paa Alteret. ICun det syndige er urent, og naar Synden
siges at være overført paa Dyret, er Meningen naturligvis, at
dens Fø lge, Straffen, er lagt paa Ofret, saa at den Indvending
at A lteret vilde besmittes a f Blodet, taber sin Betydning.
Større Vægt tillægges i Regelen L e v. 17, n , der forstaas.
saaledes, at det sonende er det rene L iv. F . E x Oehler 437-
»Das eigentlich Deckende, Sühnende für die Seele kann nur Seele
sein . . . Damm hat Gott im Kultus etwas geordnet, was diese
Selbsthingabe vertritt; er hat der unreinen, sündigen Seele des
Darbringers substituirt die Seele des reinen, unschuldigen Thieres,
die ihm im Opferblut dargebracht w ird; und diese reine Seele
tritt nun zwischen den Darbringer und den heiligen Gott, lässt
diesen an seinem A lta r ein reines Leben schauen, durch welches
das unreine Leben des Darhringers gedeckt w ird ; und ebenso
dient dieses reine Element dazu, die an dem Heiligthum haf
tenden Verunreinigungen zu decken und ebendamit aufzuheben«.
Jf. Delitzsch 74 1.
Men denne Forstaaelse synes paa det bestemteste at stride
mod to Ting, dels g. T .s hele Tale om Guds hellige V redes
K rav, der fordrer Død, hvor der er-Synd , (jf. Riehm ovenfor)
dels Betydningen a f udgydt Blod. Blod er nok L iv , men ud
gydt Blod er Død, og naar L iv hengives for L iv , er det Døden
som er Hengivelsen. Blodet som det, der gjennemstrømmer