Previous Page  242 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 242 / 390 Next Page
Page Background

Soningen i den gammeltestamentlige Ofierkultus.

231

gung) durch die Verbindung mit Gott, dem wahrhaft Seyenden

(n r p ) und eben darum auch Heiligen, zu erlangen», 210 f.

Der gaar en hegelsk Luftning gjennem disse Ord, og det er

Bährs svage Punkt, at Ofret ikke faar objektiv Indvirkning,

skjønt han 211 fif. tilkjendegiver det baade sakramental og ty ­

pisk Betydning. Det er i Modsætning til den hedenske Sonings­

tanke, der gjør Mennesket til Subjekt, at Bähr urgerer, at So­

ningen udgaar fra Gud, men benægter dens Betydning for Guds

eget Væsen. F ra dette Standpunkt m a a Tanken om et straf­

fende Retfærdighedskrav i Ofiferhandlingen afløses af noget andet.

A t imødegaa Bährs Forudsætning vilde føre for vidt, Delitzsch,

der har opgivet Straftheorien i det gammeltestamentlige Offer,

gjør ikke dette, fordi den overhovedet var utænkelig; han fast­

holder den i n. T. Men naar Oehler, og han selv paa lignende

Maade, mener, at Alteret ikke var noget Rettersteo, er det

hverken mere eller mindre sandt end, at Golgatha ikke var det.

Ofringen var en Naadeshandling, selv efter den juridiske Theori,

ja allermest efter den. E t uvildigt Vidnesbyrd er følgende af

Riehm, 68 : »Man beruhigt sich gewöhnlich mit der Bemerkung:

die Opferanstalt sei eine Gnadenanstalt (her nævner Riehm

Ritschl, »der sich sogar bis zu der Behauptung verirrt, die ge­

setzlichen Opfer (also auch die Sünd- und Schuldopfer!) setzen

»den vollen Bestand« der Gnade Gottes gegen die Israeliten

voraus«) . . . Uns will bedünken, schon die alttest. Gottesidee

lasse es — wenn auch nicht unmöglich, so doch

sehr un­

wahrscheinlich erscheinen, dasz in der Gottesdienstordnung die

sündenvergebende Gnade Gottes sich so e i n s e i t i g eiveisen

soll . . .« Bähr kommer i Virkeligheden til at betone Ofrets

Død som Symbol paa »das seelische

uno&avsiv«

;

»Tod«, »Ster­

ben«, »Hin- und Aufgeben« drejer det sig om S. 210 f. Paa

lignende Maade O. Møller, der lærer Forløsning uden For­

soning og derfor erlang t fra Straftheorien j han fremhæv er (450)

som Ofrenes Betydning, at de opdrage til at forstaa, at Synd

kræver Død »Det er denne store, simple Lære, der foreholdes

Israel ved ethvert Offer, hvor der flyder Blod for Synd«. Ka-