247 / 390
236
L. Glahn.
dagen at betragte som henholdsvis én Fugl, én Buk. Lev. 16
skulde det, der sker med den anden Buk V. 21 f., været ud
iørt med den første, der imidlertid var slagtet, hvorfor man
maatte nøjes med en anden, der lignede den saa nøjagtig som
muligt, enten begge helt hvide eller begge helt sorte, da man
ellers kunde tage fejl; efter Lodkastningen bandt man en rød
Tunge (en Strimmel rødt Uldtøj) om Struben paa den, der
skulde slagtes, og en lignende rød Tunge om Hovedet paa den,
der skulde udsendes til Azazel som »et Opsigelsesbrev« (Lind-
berg). I Mischna hedder det ogsaa, at de to Bukke sone for
de samme Synder. Jf. Lindberg i anf. Skr. 92 f.
En Bekræftelse paa denne Forstaaelse er Hebræerbrevets
og, som senere følger, hele n. T.s Tale. Hebræerbrevets Tanke
gang gjengiver W eiss1) saaledes: »Wie im Alten Bunde das
Sühnende des Opferaktes in der Blutvergieszung liegt, und die
Darbringung des Blutes auf dem Altar oder im Allerheiligsten
die symbolische Darstellung der vollzogenen Sühne ist, so
hat jene Darbringung des Blutes Christi im Allerheiligsten
nur den Zweck, das durch sein Opfer erworbene Heil vor
Gottes Ansicht zu unseren Gunsten zur Geltung zu bringen«.
Ogsaa Riehm indrømmer i Der Lehrbegriff des Hebräerbriefes
18672, 536, at Slagtningen er mere end Midlet til at vinde
Blodet. Det bliver et rent formelt Spørgsmaal, om man vil
kalde Slagtningen eller Blodsprængningen for Hovedsagen.
Undertiden staar
allerede om Haandspaalæggelsen (Lev.
havde reddet ham. Den forste Fugl symboliserer begge Fortidsstadier; det udgydte
Blod betegner altsaa ogsaa her Doden mod K urtz, som paa dette Sted, trods sin
overfor alle Indvendinger hævdede Theori, lader Formaalet med den forste
Fugls Slagtning være at vinde B lodet som Livets Symbol (381) ligesom Bahr
(
5
I
7
)); h vo rtil K e .l med Rette svarer, at i saa Fald var den første F ugl slet
‘ . f
Paa den nu ^ Ib re d te spedalske. Men idet Blodet dryppes i det
n i - mCd LlVCts In gredienser - Cedertræ Varighed, Karmesin L iv og
undhed, Isop Renhed - betegnes, at Doden er bleven forhindret. Den samme
der før var Dodens Bytte, svinger sig fri derfra (derfor just en F ugl som Symbol)’
og soger tilbage til s.n Rede og det ubundne L iv . ') Lehrbuch d. B ibi. Theol.
d. N. T. 1888;>, 503 f.