238 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
227
Men Gen. 22 viser ogsaa, at det stedfortrædende er Døden,
selv om der ikke er Soning. A t hengive Livet er jo frivillig
at dø for noget, allermest, naar det gjælder Soning og Ofret
har overtaget det syndige Menneskes Vilkaar. A t det drejer
sig om Døden, er det Udbytte, der faas af den ejendommelige,
antike Soningsritus i Deut. 21. Efter et Mord, hvis Udøver
var ubekjendt, skulde de ældste fra den nærmeste Stad tage
en ung, ubenyttet Kvie, der altsaa er i sin fulde Livskraft, og
bryde Nakken paa den i en ubebygget Dal ved rindende Vand,
derefter i Præsternes Paasyn to deres Hænder over Kvien og
bevidne deres Uskyldighed med Hensyn til Mordet og saaledes
bortskaffe det uskyldige Blod fra deres Midte; dertil svarer
Stedets afsides Beliggenhed ved bortilende Vand. Det er ikke
noget Offer, men en symbolsk Renselseséd; Menigheden, der
er ansvarlig for Blodskylden, frikjendes ved at bevidne sit A lib i;
det hele er retsligt, at sammenligne med Henrettelse in effigie.
Kjendes Morderen, skal han uden Skaansel dø; der maa ikke
tages Sonepenge, Num. 35, 33. Loven kræver nemlig Liv for
Liv, Ex. 21,23; det gjennemføres undertiden paa den skyldiges
Efterkommere, 2 Sam. 21,1 ff. (jf. Ex. 20, 5, der dog ikke op
stiller en Norm for den menneskelige Rettergang). »Aber die
Idee einer poena vicaria , die ein Thier für einen Menschen er
leidet, liegt hier, wie im Opfercultus vor; und nur d e r Unter
schied waltet ob, dass dort die Strafe an Demjenigen, der sie
verdient h atte, nicht vollzogen werden konnte, weil man ihn
nicht zur Hand hatte, — hier aber an ihn nicht vollzogen werden
sollte, weil Gottes Barmherzigkeit eben in dem Blute des von
ihm dargebrachten und für ihn sterbenden Thieres ein Sühn-
mittel für seine Sünde gegeben hatte«, Kurtz 81 f. Det er
poena symbolica, der udføres med et Dyr, for saa vidt vicaria.
Ex. 2I skulde synes at føre i ganske anden Retning end satis-
factio vicaria, men bestyrker den fra den Side, at det frem
hæver den guddommelige Strafs Energi, der saa i Ofringen
rammer det stedfortrædende Dyr.
Derfor ere Ordene dér,
rn r, '¿£3 Liv for Liv, bievne et Schibboleth hos Straftheo-
15*