254 / 390
Værdi ere saa delte, at, medens Schultz finder det afgjørende
(357), afviser Bähr (281) denne Benyttelse af Lev. 5, 11 ff.
Derimod gjør Bähr (683) Lev. 16, 21 f. gjældende, hvor
Azazelbukken, paa hvis Hoved alle Folkets Misgjerninger, Over
trædelser og Synder ere lagte, føres levende ud i Ø rken1). »Der
ganze Festritus ist das entschiedenste Zeugniss gegen die Straf-
todtheorie beim Opfer. Dem ersten Bock werden die Sünden
nicht aufgelegt und doch stirbt er, dem zweiten Bock legt sie
aber der Hohepriester aufs Haupt, und gerade der stirbt nicht,
sondern wird lebendig fortgeführt«. Dette rammer dog kun dem,
der virkelig lade den anden Buk bære ellers usonede Synder
bort. Men det forholder sig anderledes. Ligesom de to Bukke
ere én og den anden indtræder i den førstes Sted, for at Hand
lingen kan fortsættes, saaledes er ogsaa Synden, de begge have
med at gjøre, den samme. Den første Buk betegnes udtrykke
lig som etSyndofifer, altsaa lægges Synd (o: dennes Straf) paa
den; men fordi det er den mest almene og fuldkomne Soning,
som tænkes kunde, skal det ogsaa udtrykkes paa en overordent
lig, iøjnefaldende Maade. Synden skal ikke blot dækkes, men
tillige skaffes bort. »Was der erste Bock, der als Sündopfer
starb, nicht mehr darzustellen vermochte, ersetzte der mit ihm
gleichsam Eins seyende zweite«, siger Bähr selv. Bar den anden
Buk usonede Synder, da var alt det foregaaende uden R ealitet;
men Soningen har endog strakt sig til at rense Helligdommen
for al den Besmittelse, det urene Folk i Aarets Løb har bragt
over den, og V. 17 viser, at Soningen har gjældt hele Menig
heden. Handlungen med den anden Buk er Garanti for Soningen,
ikke mere, netop fordi denne anden ikke behandles som Synd
ofifer, jf. V. 9 f. Saaledes er i Ex. 24 og 29 Blodbestænkelsen
paa Folket og Præsterne ikke en ny Soning, men Anskuelig-
gjøreisen af den stedfundne. Lev. 16, 10 staar det mærkelige,
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
243
') A t den i senere T id er dér styrtedes ned i en A fgrund øst for Jerusa
lem, var kun for at hindre den i at finde tilbage og har intet med Soning at
gjøre.
16*