218 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
20/
lige. Med Madofret var ofte forbundet et Drikofifer ‘-¡05, vel-
bekjendt ogsaa hos andre Oldtidsfolk; det hørte ligesom Mad-
ofret med til den daglige Kultus som Tillægsoffer; i Lev. 2
nævnes det ikke, derimod Ex. 29, 40. Num. 15, 5 fif Det
udgødes ved Alterets F od , b. Sirach 50, 18, og var rød Vin,
»Drueblodet«, b. Sirach 50, 17. A f Madofret toges i Regelen
en Haandfuld, der brændtes paa Alteret som i-P3TN, Ihukommel-
sesofifer (sml. Num. 5, 15), efter nogle »Duftdel«. De ublodige
Ofre ere imidlertid ikke blot, som Bahr mener, Tillæg til de
andre; de bruges ogsaa selvstændig, men ere alligevel lidet frem
trædende. Dertil svarer godt den Plads, hvor de omtales, imellem
Brændofret og Takofret, med hvilke to Arter de regelmæssig
fulgte. T a k o f r e t beskrives i Kap. 3. Dyrene ere de samme
som ved Brændofret, dog ikke Duer, der vare for smaa til For-
maalet, idet det charakteristiske ved dette Offer var dets Brug
til et Maaltid for Herrens Ansigt. Her anvendtes ogsaa Hun
dyr, medens Brændofret kræver de kraftigere, mere anselige
Hanner. De indre, let afløselige Fed tdele1) tilligemed Nyrerne,
og desuden af en vis Faareart den tunge Fedthale, brændtes
paa A lteret; Brystet og den højre Kølle (piir) tilfaldt Præsterne
efter en Ceremoni, hvorved de raktes frem mod Herren og til
bage som Tegn paa Overgivelsen til ham og Tilbageleveringen
fra ham. Det øvrige brugtes af de ofrende til et glad Maal
tid med Slægt og Venner, Tjenestefolk og fattige (Deut.
12, 12), hvor Herren er Værten, idet Dyret fra først af er ind
viet til ham (7, 11. 20). Navnet er
nrn (eller hvert enkelt
af disse to Led), hvis Betydning er temmelig omstridt. Mange
oversætte det »Fredsoffer«, hvorpaa LXXs Oversættelse
avnr-
qiov
eller
dQrjvinr]
tyder; det er et uklart Udtryk, der kan for-
staas som et Offer, hvorved der bedes om Fred og Velfærd,
eller som bringes i Fredsforhold til Gud; til Grund ligger ved
denne Oversættelse dblÉ, velbeholden, og
Velfærd, Fred.
J) »Kjødets Blomst« (Neumann); det fede ofte synonymt for Hebræerne
med det bedste og kraftigste Gen. 4,4 . 45, 18. SI. 20,4. 22,30.