Previous Page  215 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 215 / 390 Next Page
Page Background

204

L. Glahn.

dette er Guds Nærværelses Sted i potenseret Grad (Ex. 20, 24),

og med dem foregaar den daglige Gudstjeneste. Om dem har

Sproget ogsaa et særligt Ord --¿ja, Ildoffer. Resultatet er der­

for, at ethvert Offer er Gave til Gud, men ikke omvendt, og at

O f r e t i e g e n t l i g F o r s t a n d er: en Gave af noget, der er

Menneskets nærmeste Ejendom, som bringes paa Alteret for helt

eller delvis at fortæres af Ilden, hvorved den tilegnes Gud per­

sonlig. Ofret maa staa i saa nær Forbindelse med Mennesket,

som muligt, og bringes saa nær til Gud, som muligt. Det for­

holder sig med Offerbegrebet som med sacramentum. Det al­

mindelige er at tage Ofret i den anførte, snevrere Betydning, f.

Ex. Bahr 189, Kurtz 44, Oehler i Realencyklopådie 29, Dill-

mann 376, Fairbairn 323 f., Kalisch 55. Om disse Ofre, und­

tagen Synd- og Skyldofre, bruges det dristige Udtryk »Guds

Brød« rn rrb n w anb f. Ex. Lev. 3, n . 21, 6. Ez. 44, 7.

Mal. 1, 7, og Offerduften kaldes »en velbehagelig Duft for

Herren« fiiHT? ttrPD r p ^ saaledes Lev. 1, 9, ogsaa ved Synd-

oirene enkeltvis Lev. 4, 31; det svarer til

»til Velbehag

for ham« (den ofrende) Lev. 1, 3, om hele Offerhandlingen,

hvilket Udtryk bruges ved Brændofrene og Takofrene, ogsaa

ved de hellige Gaver under ét (Ex. 28, 38), men ikke ved Son-

ofrene, der »nur Begnadigung, noch nicht Gottes Wohlgefallen

bewirkten« (Dillmann, 390). Hvor bogstavelig de to første Ud­

tryk skulle forstaas, afhænger af Gudsbegrebet. A t det hos

hedenske Folk undertiden tages bogstavelig, er sandt, men selv

hos dem er det ofte uegentligt; g. T. afviser ligefrem i SI. 50,

13. Es. 1, n den raa Forestilling, og allermindst kunde man

i selve Loven vente eller forstaa saadanne Ting, da Udtrykkene

tilmed paa ingen Maade undgaas, men findes mange Gange,

og mon Ezechiel og Malachias have glemt, at Gud ikke er som

) Skuebrødene i det hellige brændes vel ikke selv, men staa paa Overgang

til Ildofrene, lord i Røgelsen, hvormed de vare bestrøede, brændtes paa A lteret

i det hellige Lev. 24, 7; jf. Dillmann, 379.