Previous Page  212 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 212 / 390 Next Page
Page Background

Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.

201

bolik, saa at Ofret uden den bliver en torn Skal. Profeternes

Polemik er Bekræftelsen herpaa. I denne afværges tillige den

Misforstaaelse at gjøre Betingelserne til Grunden selv. Resul­

tatet er, at Soningen er en fri Naadeshandling a f Gud, som

gjælder Synden, saa at baade i religiøs og ethisk Henseende

Tankegangen intet fejler, hverken saaledes, at udenfor Kultus

Gud opfattes som den vilkaarlige, eller saaledes, at i Kultus

Synden opfattes som noget fysisk og underordnet. Hvor langt

Offersoningens V irkning gaar og Ofrets Ufuldkommenhed, skal

senere optages igjen. Endelig have begge Rækker samme F in ­

hed i Følelsen overfor Gud, charakteristisk for Aabenbarings-

religionen, medens Hedenskabet uden S k y bruger Udtrykket, at

Mennesket forsoner Guderne:

IXaoneo&ai 'Ad-rjvrjv,

deum propi-

tium facere eller placare deos, stærkest hos Inderne, hvor Bønnen

(brahma) tvinger Guderne, saa at de skjælve for den, hvorved

den selv ophøjes til øverste Guddom.

Ordet

er i den danske Bibeloversættelse (1 8 7 1 ) en

Række Steder g jen g ive tved »gjøre Forligelse«, nemlig hvor der

tales om Kultus og i lignende T ilfæ lde, hvor en Mellemmand

forekommer (E x . 3 2 , 30. Num. 25 , 1 3 - 2 Krøn. 30. 1 8). Dermed

tænkes paa de to P a rte r1). Ellers oversættes det »sone« eller

ved dermed beslægtede Udtryk (Deut. 2 1 , 8. SI. 7 S1 3 ^ 'J er-

23), og det er da Synden, Bruddet med Gud, der tænkes

paa; oftest er Gud Subjekt. »Sone« afvexler med det noget

stærkere »udsone« ( & . 22, 14), eller undertiden det noget svagere

»forlade« (SI. 79, 9), eller endelig »forsone« (Es. 47, 1 1 ), »give

Forsoning« (Ez. 1 6 , 63) og et Par Gange i Kultus »gjøre F o r­

soning« (Ez. 45 , 1 5 . 1 7 ; ved disse Ord henledes Tanken paa

den fornærmede Part, idet »forsone«, naar det bruges koirekt,

har en Person eller Personifikation (forsone ens Vrede) til Objekt,

denne sidste Gruppe er at forstaa = forsone med Hensyn til,

') Jf. det engelske atone og atonement, af a t— one, se Skeat, Etymological

Dictionary 1882.