Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
201
bolik, saa at Ofret uden den bliver en torn Skal. Profeternes
Polemik er Bekræftelsen herpaa. I denne afværges tillige den
Misforstaaelse at gjøre Betingelserne til Grunden selv. Resul
tatet er, at Soningen er en fri Naadeshandling a f Gud, som
gjælder Synden, saa at baade i religiøs og ethisk Henseende
Tankegangen intet fejler, hverken saaledes, at udenfor Kultus
Gud opfattes som den vilkaarlige, eller saaledes, at i Kultus
Synden opfattes som noget fysisk og underordnet. Hvor langt
Offersoningens V irkning gaar og Ofrets Ufuldkommenhed, skal
senere optages igjen. Endelig have begge Rækker samme F in
hed i Følelsen overfor Gud, charakteristisk for Aabenbarings-
religionen, medens Hedenskabet uden S k y bruger Udtrykket, at
Mennesket forsoner Guderne:
IXaoneo&ai 'Ad-rjvrjv,
deum propi-
tium facere eller placare deos, stærkest hos Inderne, hvor Bønnen
(brahma) tvinger Guderne, saa at de skjælve for den, hvorved
den selv ophøjes til øverste Guddom.
Ordet
er i den danske Bibeloversættelse (1 8 7 1 ) en
Række Steder g jen g ive tved »gjøre Forligelse«, nemlig hvor der
tales om Kultus og i lignende T ilfæ lde, hvor en Mellemmand
forekommer (E x . 3 2 , 30. Num. 25 , 1 3 - 2 Krøn. 30. 1 8). Dermed
tænkes paa de to P a rte r1). Ellers oversættes det »sone« eller
ved dermed beslægtede Udtryk (Deut. 2 1 , 8. SI. 7 S1 3 ^ 'J er-
23), og det er da Synden, Bruddet med Gud, der tænkes
paa; oftest er Gud Subjekt. »Sone« afvexler med det noget
stærkere »udsone« ( & . 22, 14), eller undertiden det noget svagere
»forlade« (SI. 79, 9), eller endelig »forsone« (Es. 47, 1 1 ), »give
Forsoning« (Ez. 1 6 , 63) og et Par Gange i Kultus »gjøre F o r
soning« (Ez. 45 , 1 5 . 1 7 ; ved disse Ord henledes Tanken paa
den fornærmede Part, idet »forsone«, naar det bruges koirekt,
har en Person eller Personifikation (forsone ens Vrede) til Objekt,
denne sidste Gruppe er at forstaa = forsone med Hensyn til,
') Jf. det engelske atone og atonement, af a t— one, se Skeat, Etymological
Dictionary 1882.