214 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
til de dernævnte hellige Ting. Jf. ogsaa Mal. i, 8, hvor Ofrene
og Gaver til Landshøvdingen sammenlignes. Ved det bibelske
Offerbegreb er det bestandig Hengivelsen til Gud, der tænkes
paa, medens det i det moderne Sprog, parallelt med det fra det
kirkelige Sprog laante »Martyr« , hyppig bruges i svagere og
mere abstrakt Betydning om Hengivelse i Gjerning for et højere
Formaals Skyld (ofre alt for Fædrelandet) eller blot med Tanken
paa uforskyldt Lidelse (et Offer for en Forfølgelse). I Bibelen
bruges det derimod stadig religiøst. Men Begrebet maa be
stemmes nøjere. Ganske vist godkjender n. T. og allerede Sal
mister — Profeter Aandeliggjørelsen af Ofret til at omfatte endog
hele Livet, blot under afgjort religiøst Synspunkt, men Udgangs
punktet er dog de bestemte, egentlige Kultushandlinger, hvori
en Gave overgives til Herren. Derfor er Ewalds Offerbegreb
altfor ubestemt og omfattende, naar han i Alterth., 32 definerer det
som »die selbstanstrengung des menschen durch ein auszerordent-
liches thun die Gottheit selbst wie berühren und zu sich ziehen
zu wollen«, hvorfor han til »dieses hauptstück aller Religion«
regner 1) Ejendomsofre, derunder Bord- og Ildofre og de simple
hellige Gaver, 2) Faste, Naziræat og Omskærelse som en Slags
Smertesofre, og endelig 3) Sabbathen som et Öfter af Tid og
Kraft.
En moderatere Bestemmelse af Offer giver Cave, der vel
S. 82 gaar ind paa Ewalds Betragtning, men dog i Praxis holder
sig til sin Definition fra S. 26 f.: a gift to God, a surrender of
what has cost the offerer something, hvorved han beholder
Ewalds hele første Klasse. Dette er i Overensstemmelse med
Ordet
som bruges om Gaver til Helligdommen, selv om
de ikke bringes paa A lteret, saaledes F'ørstegrøde af Honning
og Surdej Lev. 2, 12, Krigsbytte Num. 31, 5°» Vogne med
Forspand Num. 7, 2, Redskaber af Guld og Sølv Num. 75 13^*1
ogsaa Gaven af Vedet Neh. 10, 35 ('i?'!1)? nornen actionis), der
ikke er en Altergave, da dets Brug paa Alteret jo kun er
Middel, ikke noget i sig selv. Men Tanken i "¡Sni? maa dog
være klarest udtrykt i de Gaver, der bringes paa Alteret; thi