200
L. Glahn.
gives ved det Middel, der ellers harsonende Betydning; — men
nok at læse Ritschls tendentiøse Forklaring (196 ff.), at det skal
ikke tilstedes Eli Sønner at benytte sig af overordentlige Sone-
midler, da han dog selv indrømmer, at nnrc* r o ' ellers betegner
hele Omfanget af de lovlige Ofre. »Die Unterscheidung von
ordentlichen und auszerordentlichen Opfern liegt dem 1 Sam.
3, 14 Sprechenden so fern, dasz auch diese Stelle gegen jene
absolute Auseinanderhaltung beider Kategorien protestirt. Zudem
aber konstatirt sie für die regelmäszigen Opfer die Beziehung auf
Sündenvergebung« (Orelli 179). Ogsaa Steder som Num. 35,
33. Deut. 21, i —9 jf. 2 Sam. 21, 1—14, hvor der tales om
Blodskyld, en res gravis altsaa, vise, at Soningen sker kun under
Betingelser, som Deut. 21 er en højtidelig Ritus, der nærmer
sig til Kultusskikkene. Dernæst er Es. 6 ogsaa her formidlende:
en Soningshandling, der finder Sted i den himmelske Helligdom
fra Jehova ved en Midler (en af Seraferne) og et ydre Middel
(Gløden fra Alteret) for Profeten eller hans Synd, der ganske
vist ikke er Pagtsbrud i egentlig Forstand, men heller ikke nrouj
i svageste Betydning, men betegnes ved de stærke, dog relative
Udtryk ytf og
(V. 7). Og Baandet mellem de omtalte
Rækker knyttes endelig uopløselig i Lev. 16, den store Forso
ningsdag, som senere skal omtales. Men i det hele taget ligger
der i »sone« noget, som er fælles for Brugen af
baade i
og udenfor Kultus, at Tilgivelsen tilsigter at gjenoprette det
normale Forhold, saa at der fra Menneskets Side forudsættes
ethiske Betingelser (Ordspr. 16, 6), Anger (Bodssalmerne), over
hovedet Modtagelighed (Es. 27, 8—9, hvor Exilet er den lempe
lige Straf, der gjør Folket skikket til at modtage F relsen1)).
Soning er Tilgivelse under ethiske Betingelser. Dette »under
Betingelser« knytter Offersoningen til den Soning, der sker uden
ydre Formidling, og den følgende Undersøgelse af Offerhand
lingen vil vise, om der ikke ogsaa her er dyb ethisk Sym-
b TNT2 maa vist med Knobels Kommentar (1843) henførestil