206 / 390
mann (275), at det forholder sig ikke saaledes, at Tilgivelse ikke
kan udeblive, hvor der er Offerblod, og han føjer til: heller
ikke saaledes, at Tilgivelse ikke kan faas uden Offerblod.
Ogsaa denne Sætning er sand, naar man spørger om den sidste
Grund, Herrens frieNaade; men paa Veien til den kommer man
forbi Pagtslutningen, der skete ved Offer Ex. 24, 1 S, jf. SI.
50, 5 (Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig
ved Offer) og Zach. 9, n . Pagtsofret var deteneste, som aldrig
gjentoges, det laa til Grund for hele Offerinstitutionen. Men,
skjønt Ofrene vare selvfølgelige for den fromme Israelit, saa at
de blive ved at bestaa i den ideale Messiasfremtid, er det dog
forstaaeligt, at det religiøse Sind i Regelen gaar umiddelbart
til Kilden i de højere, beaandede Følelser, som gjennemstrømme
Salmister ög Profeter.
Hermed er af sig selv givet, at Ofret er C e n t r u m i Kultus,
som jo Kultusstedets hele Indretning ogsaa viser, men tillige,
at Kultus trods alt det ydre og monotone deri er en Hovedside
baade af Israels Lov og L iv *) og i Virkeligheden maatte op
drage kolket til dybere Forstaaelse af hele Loven baade som
Gave og Fo rdring2). Baade det rituelle, og hvad man kalder
det moralske, ere Sider af samme Lov og gaa begge op i den
Generalnævner, at alt i Israel er theokratisk o: direkte religiøst,
baade Nationens og Individets Liv. Derfor er det paa For-
haand usandsynligt, at Offerlovene ikke skulde have virkelig Be
tydning for g. T.s religiøse Forsoningslære, som Schultz og
Ritschl mene, skjønt den første S. 373 kalder Gudstjenesten
»grossartig sinnvoll«, Overfor disse har det derfor Interesse at
se, at Kalisch fra rationalistisk Standpunkt siger (44): The
sacrifices form undeniably an indispensable part, nay a main
pillar of the Mosaic theology. Jf. Delitzsch i Riehms Handwörter
buch S. 1114 og især Bähr, hvis hele Værk er en Apologi for
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultys.
')
Hebr. 7, 1 1 , at paa Grundlag af Præstedømmet, hvis centrale Virk
somhed er at frembære Gaver og Slagtofre for Syndén (5, 1), havde Folket
faaet Loven. J) Smukt paavist hos Kalisch 36, 63, 204, 2 12 og Cave 173.