Previous Page  207 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 207 / 390 Next Page
Page Background

196

L. Glahn.

Gudstjenestens, ogsaa Forsoningens, dybe Symbolik (om man

end kan være i Tvivl om hans Resultat med Hensyn til For­

soningen). A t Kultus var Hjærtet, hvorfra Livet udgik, ses af

Lovgivningen selv, hvor der dvæles omhyggelig ved Tabernakel,

Præster og Leviter, Ofringer og Renselser, Sabbather og Fester.

Og i Folkets Historie er det gudstjenstlige Liv med Jahve

boende i sit Folk Kilden til Skildringer af Jerusalems Herlig­

hed som SI. 46. 48. 87. 122 eller Sørgesange over Ødelæggelsen

som SI. 137 og i Klagesangenes Bog; eller til Glæde over

Helligdommen selv som SI. 27, 4. 65, 2. 73, 17, og Længsel efter

den SI. 42—43, 63, 2. 84, 4. Jf. Udtryk som »den hel­

lige Stad« Es. 48, 2, »Herrens Stad« SI. 101, 8. Derfor gjaldt

det ogsaa som et af de tungeste Slag, da Offertjenesten under

Jerusalems Belejring af Romerne Aar 70, efter at Hungersnøden

forlængst var stegen til det højeste, endelig maatte indstilles1).

Endnu et indledende Spørgsmaal om Ofrenes Værdi maa

i Korthed omtales, nemlig deres O p r i n d e l s e . I og for sig

ere Ofrene ikke utænkelige i Menneskets Uskyldighedstilstand,

i alt Fald ikke de ublodige Gaver, ere vel ogsaa opstaaede

spontant som en umiddelbar religiøs Ytring ligesom Bønnen; men

den Følelse af Adskilthed fra Gud, der ledsager Ofret i

Tiden efter Faldet, har da ikke været tilstede. En af de senere

Rabbinere, R. Jakob, siger i Følelsen heraf: »Før Adam syndede,

var han selv et Offer og behøvede derfor ikke Ofret; men efter

at han havde syndet og følte Mangelen, der som Syndens

Følge fandtes hos ham, vilde han udfylde denne og bragte der­

for Offer« (Tholuck, 81). Det første blodige Offer, der nævnes

(Gen. 4, 4), sætte derfor mange i Forbindelse med Gen. 3, 21,

hvor Dyrelivet første Gang hengives for at gavne Mennesket2).

‘) Schlirer, Gesch. des jüdischen Volkes im Zeitalter Jesu Christi (i, 233,

2den Udg. 1886). 2) Cave, 38 : That Abel slaughtered his lambs is proof

positive on his conviction that for him the eucharistie offerings of Eden were

not more, og 39 sættes det i Forbindelse med Gen. 3, 2 1, idet Cave betegner

det som »a spiritual« eller »ethical discovery«, at Abel fandt paa at bringe et

Dyr som Offer, fordi Guds første Naadeshandling havde været (formidlet paa en