584 / 604
335
han har bevirket, kun skal svare til den af ham be
virkede Skade, men a t alle de Skadegjørende maa
hæfte solidarisk, naar det ikke kan oplyses, hvor
stor Skade Enhver har foraarsaget, i hvilken Hen
seende der henvises til 6—15—6 N. L. 7.
Med
Hensyn hertil bemærker 0. (Hdb. 5. B. p. 28—29),
a t den i Sagens Natur og det nævnte Lovsted hjem
lede solidariske Forpligtelse for de Flere, som ere
medskyldige i en Skadetilføjelse, uden Tvivl maa finde
Sted, om endog den Del, Enhver har taget i Hand
lingens Udførelse, kan afsondres og dens særlige Virk
ninger bestemmes, forudsat iøvrigt, a t Handlingen dog
som et Hele er en Følge af en fælles Beslutning.
„Ligesom bemeldte Lovens A rtikel“, skriver han, „ikke
indeholder nogen Indskrænkning i saa Henseende, saa-
ledes er og Enhver især, under den nævnte Forudsæt
ning, Medaarsag til den hele Skade, og maa altsaa
være den Skadelidende ansvarlig, og a t der gives Med
skyldige, kan ikke betage den Fornærmede sin Eet
imod hiin, eller nødsage ham til a t underkaste sig de
Ubeqvemmeligheder og den mulige Usikkerhed, som
kunde flyde af a t indtale Erstatningen deelviis ved
flere Søgsmaal. Derimod kan Den, som kun er med
skyldig i en Deel af Forurettelsen, f. Ex. Den, der
som Hæler har tilforhandlet sig nogle af de stjaalne
Koster, kun med Hensyn til denne Deel blive medan-
svarlig tilligemed Hovedmanden“. Den omtalte solida
riske Forpligtelse antages derhos a t maatte paahvile
de Flere, ikke blot ved forsætlig, men ogsaa ved uagt
som Beskadigelse, saavelsom ogsaa i det Tilfælde, a t
den Ene er forsætlig, den Anden derimod uagtsom
Medaarsag til den lidte Skade. — I Henseende til Spørgs-
maalet, om den af flere Medansvarlige, som har m aattet
udrede hele Erstatningen, eller en uforholdsmæssig
stor Del af samme, kan søge Skadesløsholdelse hos de