590 / 604
341
Om de Forfattere og Kunstnere tilkommende
Rettigheder.
I en Afhandling „Om E ftertryk; med Hensyn til
de nyeste Forhandlinger om denne Gjenstand“ i j. T.
7. B. 2. H. p. 164—220 (1823) har 0. behandlet den
Forfattere tilkommende Ret til a t forbyde Eftertryk
af deres Værker. Der herskede dengang, ligesom for
øvrigt ogsaa langt senere, hos udenlandske Forfattere
stor Uenighed ikke blot om, hvorledes Forbudet imod
Eftertryk skulde begrundes, men ogsaa om Eftertryk
overhovedet burde være forbudt. Med Hensyn hertil
skriver 0. Følgende (p. 164—165): „Det hører til de
mærkelige Phænomener i den liteiære Verden, a t der
endnu ikke er opnaaet nogen eenstemmig Mening an-
gaaende Eftertryks Tilladelighed. Det synes, a t Rets-
og Sædeligheds -Følelsen saa umiddelbai fordømmei
denne Handlemaade, paa hvilken og alle Skjændsels-
navne ere bievne udøste, a t en Meningsulighed derom
ikke kunde være tænkelig; og dog har der, i over
hundrede Aar, været en levende Strid mellem Skriben
terne for og imod Eftertryk. Striden er ikke blot
gaaet ud paa, h v o r l e d e s Eftertryks Utilladelighed
skal hidledes af Naturrettens Grundsætninger; dette
vilde ikke kunne undre den, som veed, a t der og hersker