594 / 604
345
Kongen. Denne Betænkning er conciperet af 0., og i
samme y tres det blandt Andet, a t den Lov, der i den
omhandlede Henseende fornemmeligen kunde komme i
Betragtning, var Frå. 7. Januar 1741 om Forbud mod
Eftertryk af Skrifter, men a t det maatte anses for
utvivlsom t, a t dette Forbud ikke kunde udvides til
Kunstværkers Eftergjørelse i Almindelighed. Det hedder
derefter i Betænkningen: „Den, som efterligner et
Maleri, Billedhugger-Arbeide o .'s. v., maa derpaa an
vende sit eget Talent og Kunstindsigt, hvorimod Efter-
trykkeren af en Bog bemægtiger sig Productet af en
Andens Sjælsarbeide og ikke giver Noget af sit eget
undtagen Papir, Sværte, Typer og de øvrige mecha-
niske Midler, hvorved det, som udgjør Bogens Væsen,
de deri fremstillede Tanker og Følelser udbredes. Heller
ikke vil i det foranførte Tilfælde Originalværkets Værd
i Handel og Vandel umiddelbar formindskes ved de
deraf tagne Copier, som i Grunden blive særskilte Ar-
beider. Den Forøgelse, en Uvedkommende tillader sig
i Exemplarerne af en Bog, maa derimod komme For
fatteren eller dennes Repræsentant, Forlæggeren, til
Skade, da de eftertrykte Exemplarer aldeles erstatte
dem, Forfatteren eller den retmæssige Forlægger har
foranstaltet eller, i Tilfælde af forøget Efterspørgsel,
endnu kunde foranstalte aftrykte. Man kan derfor og
med Føie ansee det for en stiltiende Betingelse, den
oprindelige Forlægger gjør ved a t overlade et Exemplar
af Skriftet, a t samme ei maa bruges til Eftertryk. Til
en saadan Benyttelse kan altsaa Skriftets Kjøbere ingen
Ret have, hvilket og maa gjælde om dem, i hvis
Hænder Skriftet ellers kommer, da disse ikke kunne
have en større Ret end den oprindelige Kjøber. Skulde
den første Forfatter af et Kunstværk tabe ved, at*det
copieres, blev dette Tab i al Fald a t sæ tte ved Siden
af det, et Skrifts Forfatter kan lide ved Oversættelser,