596 / 604
347
ogsaa den, som 0 . hykler i den omtalte Afhandling i
j. T. 7. B. 2. H. Denne Afhandling indeholder nær
mest en Gjengivelse af et i Tyskland i Aaret 1823 ud
kommet Sk rift1), hvori der blandt Andet var givet en
Begrundelse af Eftertryks Retsstridighed, der væsent
lig stemmer med den, 0., som anført, tidligere havde
fremført; men i de Bemærkninger, hvormed 0. ledsager
sit Referat, indeholdes adskilligt af Interesse. — Den
øverste Retsgrund for Forfatterrettighederne, som i det
Hele for Ejendomsretten, søger Forfatteren af det
nævnte Skrift i det Arbejde, der er anvendt. Dette
giver 0. Anledning til a t bemærke, a t der vel kunde
være en Del a t indvende imod, a t den oprindelige Rets
grund, hvorpaa al Ejendom hviler, er det derpaa an
vendte Arbejde. „Men“ , fortsætter han, „hvad der
trykker denne Lære, bortfalder dog aldeles, hvor der
spørges om en Forfatters udelukkende Ret til a t be
stemme, hvorledes og i hvilket Omfang han vil have
sit Skrift bragt for Publikum. Man kan nemlig imod
den Retsgrund, som Bearbeidelsen af en legemlig Ting
skal give Nogen til a t udelukke Andre fra sammes
Brug, med Føie erindre, a t han ikke ved vilkaar-
ligen a t bearhøide en Ting, kan berøve sine Med
mennesker, hvad der af Naturen var et fælles Oode,
og a t det ikke altid er hans Arbeide, de ville tilegne
dem, naar de desuagtet gjøre Brug af Tingen, men at
de kun ikke, ved denne hans vilkaarlige Handling,
b Dr. Karl E rnst Schmid: „Der Buchernachdruck aus dem
Gesichtspunkte des Rechts, der Moral und Politik. Gegen
Dr. Ludwig Friedrich Griesinger. Dette Skrift vai foran
lediget ved, at Griesinger under Forhandlingerne i de
W iirtembergske Stænders Forsamling om en Forbudslov
mod E ftertryk og senere i et af ham udgivet Ski ift havde
forsvaret Tilladeligheden af Eftertryk.