591 / 604
342
den største Meningsulighed med Hensyn til Grund
punkterne for det retlige Samliv, f. Ex. Eiendomsretten
og Forbunds forbindende Kraft. End ikke har den
indskrænket sig til det Spørgsmaal, om Eftertryk
strider imod den egentlige Naturret. Heller ikke det
kunde opvække synderlig Forundring hos den, der
veed, hvor vaklende endnu Grundbegreberne ere om
denne Videnskabs Væsen, og a t det, til Exempel,
ogsaa er omtvistet, og, efter de herskende Forestillinger,
med megen Føie, blevet omtvistet, om Eiendomsretten
har Hjemmel i Naturretten, eller.b lo t er en politisk
Indretning. Men, hvad der gjør hiin Strid til et
ganske særeget Phænomen er, a t man og strækker
den til Eftertryks moralske Tilladelighed, a t medens
de Fleste ikke tage i Betænkning, med L u t h e r , a t
henføre Eftertrykkere blandt Tyves og Bøveres Tal,
saa ere der dog ikke faaMænd af Indsigt og Anseelse,
der paastaae, a t Eftertryk heller ikke i sig er umoralsk,
men a t sammes Moralitet eene og allene beroer paa
individuelle Forhold. A t der, forsaavidt Undersøgelsen
gaaer ud paa, hvad en positiv Lov bør foreskrive i
Henseende til hiin Gjenstand, kan være Tvivl om de
nærmere Bestemmelser, slig Lov kan modtage, ja a t
man endog finder Vanskeligheder i a t gjøre Eftertryk
til Gjenstand for en positiv Lov, er meget naturligt.
Man kan heller ikke just undre sig over, om Nogen
finder Betænkelighed ved, a t en S tat forsikkrer andre
S taters Skribentere og Forlæggere imod Eftertryk,
naar ikke fremmede Love yde dens Borgere samme
gjensidige Beskyttelse. Men. a t det endog kan paa-
staas, a t Videnskabelighed og Oplysning vinde ved
Eftertryk, fordi samme, ved a t nedstemme Bogpriserne,
gjør flere deelagtige i L iteraturens Frembringelser, det
er mærkeligt“.
Ved de foranførte Bemærkninger har 0. egentlig