595 / 604
346
Compilationer og desl., men ingenlunde staae ved Siden
af det Tab, der foraarsages ham ved E fte rtryk“. I
den nævnte Betænkning reises tillige det Spørgsmaal,
om det, saafrem t der skulde træffes nye Bestemmelser
om Eftertryk, da ikke kunde være tilraadeligt, paa
Betingelse af Gfjensidighed, a t udvide det Forbud, som
Frd. 7. Januar 1741 indeholdt mod Eftertryk af inden
landske Skrifter, til Eftertryk af Fremmedes litterære
Værker. Med Hensyn hertil hedder det i Betænk
ningen: „Da det i enhver civiliseret S ta t ligesaavel er
forbudt a t fornærme fremmede S taters Undersaatter,
som a t fornærme sine egne Undersaatter, saa burde
det nok heller ikke være tilladt a t skille en i fremmed
S ta t boesat Forlægger ved de retmæssige Fordele, han
kunde gjøre sig af Afsætningen af det Værk, der af
Forfatteren er ham overladt til Udbredelse ved Trykken,
og saaledes a t handle mod det, der efter det Foran
førte er en stiltiende Betingelse ved hvert Exemplars
Overladelse. Ogsaa er det klart, a t de Fordele, en
S tat kan gjøre sig ved Eftertryk af fremmede Skrifter,
der desuden, som uanstændig, ei bør komme i Betrag t
ning, er ubetydelig imod det Tab, samme lider ved, a t
dens Borgere behandles paa lige Maade af Fremmede,
og Videnskaberne, der ere et fælleds Gode for alle
Stater, lide aabenbart under, a t der mangler Sikker
hed for, a t Forfattere og Forlæggere selv kunne høste
Frugter af deres Talent, Flid og Arbeide“ 0- Det be
mærkes i Betænkningen, a t det særlig er af Vigtighed
for danske Forfattere a t blive beskyttede mod Efter
tryk i Norge.
Den Begrundelse af Eftertryks Retsstridighed, som
saaledes findes ud talt i den nævnte Betænkning, er
’) En i denne Retning gaaende Lovbestemmelse udkom som
bekjendt først under 7. Mai 1828.