350
Bekostninger, til Priisgods, førend han er bleven skades
løs for sine Udlæg. Denne Frygt kan afholde en Bog
handler fra a t indlade sig paa sligt Foretagende, eller
dog bevirke, a t han ei drister sig til a t give Forfatte
ren et saadant Honorarium, som Foretagendet kunde
have taalt, dersom han uden hiin vilkaarlige Indskrænk
ning var betrygget mod Eftertryk. Der møder og den
særdeles Ubillighed, a t den Forfatter, der først i en
høi Alder eller med nedbrudt Helbred er bleven færdig
med sit Yærk, maaskee Frugten af et heelt Livs An-
strængelse, maaskee den nærmeste Aarsag til hans
svækkede Sundhed, vil lide mere under hiin Indskrænk
ning end Den, der i sin bedste Alder og i god Hel
bredstilstand bringer sit Yærk i Publicums Hænder..
Forlæggeren vil nemlig, med Hensyn til hiin Forfatter,
have større Anledning til den Frygt, a t en Eftertryk
ker kan komme imellem, inden han har faaet sit Op
lag udsolgt; det kan endog hænde ham, a t en ikke
ubetydelig Deel af den bestemte Tidsfrist, der regnes
fra Forfatterens Død, udløber, inden han bliver færdig
med Værkets Trykning. Ogsaa kan hiin Regel lede
til adskillige praktiske Vanskeligheder, for Exempel,
hvorledes man skal anvende samme, naar Forfatteren
er anonym, naar Flere ere Medudgivere eller Medfor
fattere af Skriftet.“ - Af ganske anden Hatur end den
nys omtalte Rettighed til, saa længe det tidligere Oplag,
varer, a t forbyde Eftertryk, selv efter Forfatterens.
Død, er efter Ø.s Mening Retten til efter Forfatterens.
Død a t gjøre nye Oplag af det udsolgte Skrift. „Den.
Ret,“ skriver han, „som tilkom selve den afdøde For
fatter til nye Udgaver eller Oplag, var en Ret til en
personlig Handling, som det aldeles beroede paa ham
selv, om han vilde foretage sig eller ikke; og ihvorvel
Pengeindtægt mueligen kunde erhverves ved et sligt
Foretagende, saa var dog hiin Ret ikke endnu blevet.