603 / 604
354
videre med Hensyn til de i Betænkningen omhandlede
Spørgsmaal.
I 1834 rejstes imidlertid a tte r Spørgsmaalet om
en Beskyttelse for Kunstnere imod Efterligning af de
af dem forfærdigede Kunstværker. 0. udtalte da i
tvende af ham afgivne Betænkninger, a t Billighed og
Hensyn til a t opmuntre Kunstfrembringelser kunde
motivere Lovgiveren til ogsaa a t give de æsthetiske
Kunstnere en vis Beskyttelse mod deres Arbejders
Eftergjørelse, lig den Beskyttelse, der ved Paten ter
gives Opfindere i det meclianiske og industrielle Kunst
fag imod dem, der, ved strax a t udføre aldeles lig
nende Arbejder med dem, de havde opfundet, vilde
skille dem ved Opfindelsens Frugter. Men denne Be
skyttelse for Kunstnere burde efter ø .s Mening, i
Lighed med den Beskyttelse, der i det andet omtalte
Forhold tilstodes ved Patenter, kun være temporair,
„og det saa meget mere, som bedre og fuldkomnere
Arbeider let kunde forhindres derved, a t den, der
først havde litographeret et Maleri eller gjort Af
støbninger af et Sculpturarbeide, kunde forhindre e t
hvert andet Stik eller enhver anden Afstøbning af
hans Kunstværker, saalænge han kunde vedblive a t
levere Exemplarer“.
Den temporaire Eneret antog
han ogsaa for a tvæ re tilstrækkelig til a t yde den Ved
kommende Betryggelse for en billig Indtægt. — Der
kunde imidlertid efter Ø.s Mening kun være Tale om
a t beskytte Kunstnere imod saadanne Efterligninger
af deres Kunstværker, som ske ved Kobberstik, Litho-
graphi, Afstøbninger eller nogen anden lignende Kunst,
der tilsteder ved blot mechaniske Midler a t frem
bringe et sto rt Antal Exemplarer, hvorimod han t.
Ex. ansaa det for utvivlsomt, a t Enhver turde kopiere
et Maleri. I Overensstemmelse med disse Grundsæt