602 / 604
353
han fra den oprindelige Forfatter, hvilket især synes
a t gjælde, hvor der spørges om Land- og Søekorter,
ved hvis Formerelse formedelst Kobberstikkerkunsten
det mere kommer anpaa blot mechanisk Nøiagtighed end
paa æsthetisk Kunst og Skjønhed, der ikke spiller en syn
derlig større Rolle her end i Bogtrykkerkunstens Værker.
Men hvad der især er vigtigt, ved Kobberstikken, lige
som ved Bøger, kan Exemplarernes Antal uden be
tydelig Møie formeres, naar først det Arbeide er
iværksat, som kræves til a t frembringe eet Exemplar,
hvorfor og Prisen beregnes efter en Afsætning af en
Mængde Exemplarer, paa hvilke Udgifterne og Hono
ra re t fordeles, saa a t Efterstik aabenbart skader den,
der har gjort det første Oplag, og man følgelig her,
ligesom med Hensyn til Bøger, kan ansee det som et
stiltiende Vilkaar mellem ham og Kjøberen, a t slig
Brug ikke maa gjøres af det denne ovei ladte Exem
plar. Af alt det foranførte vil allernaadigst erfaies,
a t der er meget betydelig Analogi mellem Bøgers
E ftertryk og Efterstik af Kobbere og i Særdeleshed
Korter, men a t Ligheden dog ikke er saa fuldstændig,
a t man med Sikkerhed kan regne paa, a t Domstolene,
i paakommende Tilfælde, vilde lade den gjelde for til
strækkelig til a t udvide Forordningen af 7. Januar
1741, ligesom det heller ikke er Cancelliet bekjendt,
a t Spørgsmaalet hidtil er besvaret ved Domstolene.
Hos Skribenterne over denne Materie er det og meget
almindeligt, a t Bøgers Eftertryk erklæres for en uret
mæssig Handling, uden a t det samme antages om
Efterstik af Kobbere“. Den omtalte Betænkning førte
til Udstedelsen af Kgl. Bekjendtgjørelse af 10. Apri
1816, hvorved det forbødes a t eftei stikke og a
10
c
de af det kgl. Søkort-Archiv udgivne Karter, men for
øvrigt fandtes der dengang ikke Anledning til a t foretage
23
A. S. Ørsteds Betydning. II.