585 / 604
336
Medskyldige, synes 0. (Hdb. 5. B. p. 29—31) tilbøjelig
til a t nægte Regresretten, naar de Skadegjørende have
handlet forsætligt, men a t indrømme den, naar de have
handlet uagtsom t; navnlig finder han det klart, a t den,
der uforsigtigen har ladet sig forlede til a t tage
Del i den beskadigende Handling, m aa,
naar
Erstatningen er inddreven hos ham, have Tiltale
til den forsætligt Deltagende, eftersom den for
sæ tligt Skadegjørende ogsaa har skadet den, som
af Uagtsomhed er bleven indviklet i Handlingen, og
egen cnlpa ikke betager den, som har lidt Skade,
Søgsmaal imod den, der forsætlig har foraarsaget
samme; ligeledes finder han det klart, a t den, der
ifølge Fuldmagts Natur eller paa Urund af særdeles
Lovbestemmelser maa svare til den Skade, hvori han
ikke har personlig Skyld, er berettiget til derfor igjen
a t holde sig til den Fuldmægtig eller Anden, for hvis
skadegjørende Handling han har m a a tte t svare, hvilket,
som han siger, ogsaa er hjemlet i 3—19—2 N. L. 3
21—2 og flere udtrykkelige Lovbestemmelser.
Naar den Skadelidende ved sin egen Uagtsomhed
har givet Anledning til den ham paaførte Skade,
mente Hurtigharl, a t han ifølge Analogien af 6 - 1 0 —2
ikke kan fordre Erstatning, men forøvrigt omtalte
Hurtigkarl ikke, hvilken Indflydelse det maa have
paa den Skadelidendes Ret, a t han selv har medvirket
til Skaden. Den nævnte af Hurtigkarl opstillede Regel
finder 0. ogsaa rigtig i det Tilfælde, a t al Skylden
ligger hos den Skadelidende selv, og han fremhæver,
a t det er et Tilfælde af dette Slags, hvortil 6—10—2
har Hensyn, idet der ikke hos den, der holder Kreaturer,
forudsættes nogen virkelig og bevislig Uagtsomhed,
for a t han kan blive ansvarlig for den Skade, som
disse gjøre. Derimod vilde det efter Ø.s Mening være
højst uretfærdigt, om den, der forsætlig har tilføjet en