S_FørOgNu

Telefon Central 3788.

UDGIVET OG REDIGERET AF ZACHARIAE KULTORVET 16.

Iste Aargang. Nr. 2.

Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal.

Enkelte Numre 10 Øre.

1 5 . J a n u a r 1 9 1 5 .

Bladet faas i alle Bladudsalg (Bog- og

Papirhandlerne, Kioskerne og paa de

kjøbenhavnske Banegaarde).

C h a r i v a r i .

Brandere, Anekdoter, Smaahistorier,

Epigrammer, Ordsprog etc.

Redaktionen indbyder herved Bladets Læsere til

at indsende

o rig in ale

Bidraq til denne Afdeling.

Det af de indsendte Manuskripter, som efter vort

Skøner det bedste, præmieres med

Varer efter eget Valg til en Værdi a f

6 K r o n e r

fraZachariaes Magasiner Kultorvet 16.

Manuskript maa indsendes i Konvolut mrkt.

'Charivari« og til Redaktionens Efterretning være

forsynet med Indsendei-ens Navn og Adresse.

Redaktionen forbeholder sig Ret til i Bladet at

aftrykke alle indsendte Bidrag.

Bidragmodtages indtil 31. Januar 1915.

Præmien

er tilkendt følgende Vittighed,

indsendt af:

Axel Henning Andersen,

Strandboulev. 141.

— Hvorledes gik det til, at Tobakshand

ler Petersens Datter igen blev forlovet med

Løjtnanten, som bun havde

slaa.et

op med?

—Jo, det er meget romantisk. En Dag

snuser hun ham op, skraar over Gaden og

fyger i hans Arme.

>Tørgen Cold,

H. C. Ørstedsvej 42.

A. til B.: „Du — der kommer Grosserer

Pierre med sin Datter — hun er ligesaa

forkælet som grim — han gi’er hende alt,

hvad hun peger paa".

B.: „Død og Pine — lad os vende om —

tun er jo i Stand til at pege paa m ig.“

P a a G ly p t o t h e k e t .

En Herre til Opsynet: Er Professoren

tor endnu?

~~ Nej, Hr. Etatsraad, Professoren er

?aaet fra S a m lin g e n .

E k s a m e n .

Lærerinden: Men hvad sagde saa Isak til

waham?

Pnns: Her er Brændet, Fader, men hvor

r Tændstikkerne?

S k u f f e ls e .

Lisker Du mig, lille Mary? — Ja, Hans!

Kan jeg stole paa det? — Vist kan Du

V ~~ Og vil din Fader give Dig et godt

%r, hvis jeg gifter mig med Dig? —

>H^ns. — Og han vil tage mig til Kom-

gnon i Forretningen? — Ja, Hans. — Og

Noder vil kun komme, naar jeg ind-

¡Jer hende? — V ist saa, Hans. — Og Dine

skende ligeledes? — Naturligvis. —

®tader vil betale min Gæld? — Det vil

nok, kære Hans. — Kæreste Engel, vil

“ave mig til Mand? — Nej, Hans!

M e d f ø le ls e .

„Hvor er den tykke Brygger henne, som

kom her saa ofte sidste Vinter, og som

vejede 300 Pund? Lever han endpu?“

„Nej, han hviler for længe siden i Abra

hams Skød“.

„Stakkels Abraham!“

H a a b lø s t.

Frøken Anna (er i Besøg hos sin Tante,

en gammel Jomfru, de skal sove i én Seng):

„Aa, kære Tante, se endelig under Sengen,

om der ikke ligger en Mand skjult!“

Tanten (med et dybt Suk): „Ak nej, niit

Barn; det har jeg for længe siden opgivet

alt Haab om!“

En l i l l e A fb r y d e ls e .

Den lille Peter knæler i sin Seng og

fremsiger sin Aftenbøn. Hans lille Søster

kan ikke modstaa Fristelsen til at kildre

ham under Fodsaalerne. En Tid finder han

sig i det, men da han ikke længer kan

holde det ud, siger han midt i Bønnen:

„Kære Vorherre, undskyld mig et Øjeblik,

jeg skal bare stikke Ellen en Lussing!“

Ik k e sa a u n d e r lig t .

„Hvorfor er De saa adspredt, Hr. Arki

tek t? “

Arkitekten: „Aa, ti bare stille! Der løber

tre Villaer rundt i Hovedet paa m ig“.

D e r fo r .

Cirkusdirektøren: Hvad er det dog, her

lugter saa forfærdeligt af?

Død og Pine, det er jo Kauschukmanden,

der har sat sig op paa Kakkelovnen.

N a t u r h is t o r ie .

Kamelen kan arbejde otte Dage i Træk

uden at drikke, fortalte en Mand sin Kone.

Det er der ikke noget særligt ved, sva

rede hun og saa skarpt paa sin Mand, jeg

kender endog en Kamel, som kan. drikke i

otte Dage uden at arbejde. Manden gik

ganske forbløffet sin Vej.

Eksaminator: Hvad springer Dem i Øj

nene, naar De stryger en Kat mod Haarene.

Eksaminanden: Katten.

Bladet udgaar 2 Gange maanedlig

nemlig hver 14de Dag.

Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig

og Abonnementsprisen er

60 Ore Kvartalet.

Tegn s tr a x Abonnem en t

(Send Kekvisitionen til Kontoret.

16 K ultorvet).

Om a t s k æ ld e ud.

Har De aldrig skældt ud? — blevet skældt

ud er De da vist i alt Fald; men har De saa

lagt Mærke til, fra hvor mange forskellige

Kilder, man henter sine Skældsord, det er

ikke alene fra Dyreriget, Planteriget, M ine

ralriget og mange andre Riger; men frade utro

ligste Steder. Maa jeg give Dem nogle Prøver.

Jeg vil kun i al Alm indelighed først gøre

opmærksom paa, at man baade kan skælde

ud og blive skældt ud for „et dovent Dyr“,

„en dum Torsk“, „en gemen Æ sel“, „et

K lokkefaar“, „en gammel Gnaver“, „en gif

tig Snog“, „en Hundestejle“, „et forbandet

Bæst“, „en Flynder“, „en Kamel“, „en Dro

medar“, „en stor Abekat“ osv., og er det

Individer af Hunkønnet, der skal diverteres

med Skældsord, passer f. Eks. noget saadan

som „et galt Asen“, „en Tiger“, „en Hyæne“,

„en So“, „en Slange“, „en lille Puttehøne“,

„Lam“ eller „Fedegris“, men nu skal jeg

henlede Opmærksomheden paa følgende: Til

Modejunkere kan man sige, sikke nogle

„Kanelstænger“, til rige Bønder „Strutter“,

til .Skolelærere „Fastekringler“, til Ammer

„Rundstykker“, til Barnepiger „Kiks“, til

Rigsdagsmænd i Reglen „Vrøvl“ og til Skyt

ter „Sigtebrød“, til mange Ægtemænd „Horn“

og sommetider til Borgerrepræsentanter

„Vandbakkelser“. Saa kan man ogsaa godt

sige om Sangerinder, at de er „Vienerbrød“,

gale Koner er „Sprutbakkelser“, Danser

inder „Blondekringler“ eller «Flyvefisk“. A

propos om Fisk, en rig Kæreste, det er en

„Guldfisk“, Venstremænd kaldes for „Berg-

fisk“ og Sæbesydere kaldes endnu den Dag

i Dag for „Ludfisk“. Skræddere er aaben-

bart „Klipfisk“, medens en Frisør absolut

maa kaldes en „Klipnakke“.

Mange Kammerjunkere er „Østers“, Malere

„Oddere“, Slagsbrødre „Skaller“, Bogholdere

„Blæksprutter“, ligesom Formanden i Folke

tinget en Gang Var „en Krabbe“ og en her

værende Skolebestyrer en „Krebs“. Dumme

unge Piger kan man meget godt kalde for

„Gæs“ og arrige Svigermodre for „Kalkuner“,

gamle Frøkner for „Lageagurker“, Redak

tører for „Andejægere“, og der er ikke en

Smule i Vejen for at kalde Soldaterne paa

Fælleden for „Græshopper“. Om Militær-

musikanter kan man godt sige, de er „Horn

fisk“ og Gendarmerne bliver altid kaldte

„Forglemm igejer“, Chansonettesangerinder

det er „Hylebær“, Apothekerlærlinge er

„Lakritsrødder“,* Folk uden Nattelogi det

er „Skovbund“, gamle Pebersvende det er

„Rønnebær“ og Syjomfruer „Naaletræer“,

Folk, som stjæler, det er „Raps“, Stenhuggere,

som laver „Gravmonumenter“, det er „Gra

venstener“, Diakonisser er „Søsterkager“,

mange Opvartningspiger er „Kaskelotter“,

men man kan ikke kalde alle W ieher for

„Charlotter“. Men om Forladelse! Jeg er

bange for at træ tte ærede Læsere; De kan

jo benytte ovenstaaende til at samle et lille

Leksikon til Brug ved givne Lejligheder.