302 / 382
Bladet koster
60
Øre pr. Kvartal. Enkelte Numre
10
Øre
og bestilles gennem Expedltionen, Kultorvet
16
,
3
.
1 . F e b r u a r 1 9 1 5 .
Bladet faas i alle Bladudsalg (Bog- og Papirhandlerne,
Kioskerne og paa de kjøbenhavnske Banegaarde).
C h a r i v a r i .
Brandere, Anekdoter, Smaahistorier,
Epigrammer, Ordsprog etc.
Redaktionen indbyder herved Bladets Læsere til
at indsende
o rig in a le
Bidraq til denne Afdeling.
Det af de indsendte Manuskripter, som efter vort
Skøn er det bedste, præmieres med
Varer efter eget Valg til en Værdi a f
6 K r o n e r
fraZachariaes Magasiner Kultorvet 16.
Manuskript maa indsendes i Konvolut mrkt.
’Charivari« og til Bedaktionens Efterretning være
forsynet med indsenderens Navn og Adresse.
Redaktionen forbeholder sig Bet til i Bladet at
aftrykke alle indsendte Bidrag.
Bidrag modtages indtil 15. Februar 1915.
Præmien
er tilkendt følgende Vittighed,
indsendt under Mærket: Lurifax.
Brandmand Øllegaard er under Branden
bleven tørstig og drikker sig en Bajer.
Brandkaptajnen: For Pokker, 011ega,ard,
balder De det at sprøjte?
Øllegaard: Nej, Hr. Kaptajn, det kalder
jeg at slukke.
A.: Du vil forbavses, naar Du lærer min
Kæreste at kende, jeg siger dig, man kan
ikke se sig mæt paa hende.
B.: Er hun saa mager?
D e t h a s t e d e ik k e .
Paa en Landsbykirkegaard i Nærheden af
aris stod en Gravsten med følgende Ind
skrift under en afdød Mands Navn: „Jeg
venter Dig med Længsel. Juli 30., 1827.“
Da hans Enke fyrretyve Aar efter var
død, blev Indskriften suppleret med de Ord:
■Ker er jeg. Septbr. 9., 1867.“
»Jeg er saa glad ved, at min lille Tom
lr faaet saadan en Lyst til at skrive,“
■gde Fru Madsen. „Han ofrer to Timer
la det hver Dag.“
>Airkelig? Hvordan har De dog faaet
til det?“ .
»Jo, jeg bad ham skrive mig en Liste
®r alle de Ting, han ønskede sig til sin
l,
og han bliver ved at skrive.“
L o g is k .
Assessoren (til den Anklagede): De har
rastjaalet Herren her hans Ur og Kæde,
medens han laa og sov i Kafeen.
Den Anklagede: Naada — skulde jeg
have vækket ham?
K an D e r e g n e d e n ud ?
Af en amerikansk Avis): Ved Kedeleks-
°sionen igaar blev der dræbt mellem 10 og
1
Jland,
I D is t r a k t io n .
Antikvarboghandleren: Nej, kære; detegen-
hændige Brev fra den berømte Digter har
ingen Værdi for Øjeblikket. Kom igen om
tr e H u n d r e d e Aar.
„Marie,“ lød en Stemme fra anden Sal.
„Ja, Mama,“ blev der svaret nede ved
Gadedøren.
„Jeg vil tale et Øjeblik med D ig.“
„Jeg skal komme lige saa snart, jeg har
sagt Godnat til Herman.“
„Det er godt. Men længere end halv
anden Time venter jeg ikke paa D ig.“
Den unge Jokumsen sendte et D igt til et
Ugeblad. Det hed „O, lad mig dø i Dan
mark“. Redaktøren bemærkede, at d e t
maatte han gerne for ham, blot han vilde
holde sig borte fra hans Kontor.
Filosof: Jeg tror, gifte Mennesker lever
længere end de enlige.
Pessimist: Hvis saa er, fortjener de heller
ikke bedre.
______
Professoren (afsluttende en Forelæsning
for de medicinske Studenter): Og glem saa
ikke, mine Herrer, at en Læge aldrig maa
love for meget. Jeg kender en Doktor, der
en Gang lovede en Patient, hvis Ben han
lige havde amputeret, at han skulde være
„paa Benene“ igen inden to Uger.
I n d iv id u e l A n s k u e ls e .
Lærerinden: Hvad forstaar man ved en
Mand i sine bedste Aar?
Den kvindelige Elev: Altid en ugift.
H an fo r s to d a t k la r e den .
Konen (der sent om Aftenen tager imod
sin Mand ved Døren): Men hvad er det, Du
vakler jo?
Manden: Ja, min S k a t
imellem om
jeg skal købe Dig en Hat eller en ny Kjole.
H a n d e ls t a le n t .
Læreren: Isak, kan Du sige mig, hvilken
Uret gjorde Josefs Brødre sig først og frem
mest 'skyldige i, da de solgte ham?
Isak: De solgte ham altfor billigt.
Bladet udgaar 2 Gange maanedlig
nemlig hver 14de Dag.
Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig,
og Abonnementsprisen er
60 Ore Kvartalet.
Tegn strax Abonnement
(Send Rekvisitionen til Kontoret.
16 K ultorvet).
Hvis Du ønsker Hjælp, gaa til Fremmede.
Hvis Du ønsker Raad, gaa til Bekendte.
Hvis der intet er, I)u ønsker, vil Din Familie
være glad ved at se Dig.
— Og hvad anser De for den moderne
Lægevidenskabs største Triumf?
— At faa Regningerne betalte, svarede
den erfarne Læge uden Betænkning.
Lærerinden: Du ved, lille Holger, at naar
Du skærer et Æble i to Stykker, kaldes
hvert Stykke en Halvdel.
Holger: Ikke naar min Broder Erik
skærer det, for saa bliver det Stykke, jeg
faar, højst en Fjerdedel.
O g sa a en H e lt.
Fruen (til en Tigger ved Døren): De har
været med i Krigen, siger De. Blev De
saaret?
Tiggeren: Nej, men jeg var to Gange
mellem de „Savnede“ — før Slaget.
H u r t ig H e lb r e d e ls e .
Læseren kender uden Tvivl Historien om
Manden, der var paa Session og angav at
være meget tunghør. Han spillede Rollen
saa godt, at Lægen nær var bleven narret,
men da denne saa pludselig ganske sagte
sagde: „Saa kan De gaa,“ glemte Simulanten
sig selv, sagde rask „Tak“ og vilde fjerne
sig med et indvendigt Grin — og dermed
var han fanget.
En mere drastisk Historie af samme Art
fortæ lles i denne Tid om en uartig Skole
dreng et Sted nede i Sydtyskland. Han var
kommen hylende hjem til sin Fader og k la
gede over, at en Lærer i Skolen havde slaaet
ham saa voldsomt paa Øret, at han aldeles
havde m istet Hørelsen.
Den indignerede Fader tog Drengen med
hen til en Læge for at faa en Attest til
Brug under et Sagsanlæg mod den Barbar
til Lærer._ Doktoren kiggede paa Drengen,
forsøgte med alle mulige Slags støjende
Lyde; men Drengen lod til at være saa døv
som en Dørstolpe. Saa tog Doktoren et
lille Spejl, undersøgte Ørets indvendige Dele
og sig d e derpaa ganske sagte til den unge
Kandidat, der assisterede ham:
„Hm! Et meget slem t Tilfælde. Hele Øret
ser ud til at være ødelagt; men jeg kan
ikke komme til at se det rigtig indvendig.
Hent mig en Kniv, saa skærer vi Øret af.1'
Som en Raket for Drengen ned af Stolen,
hvor han sad, og gav et Rædselshyl fra sig,
som om Kniven allerede var prøvet paa ham.
— Idet Faderen betalte sine 3 Rmk. for
„Kuren“, mumlede han i sin Ærgrelse noget
om, at Lægerne og Lærerne „holdt nok
sammen“.
C I D 5 S K R I F C *
Telefon Central 3788.
u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e k u l t o r v e t i
6.
1ste Aargang. Nr. 3.