S_FørOgNu

MR 3

FØR OG NU

1. FEBRUAR 1915

I n s e k t e r n e s S t y r k e .

t Insekterne i Alm indelighed er i Be-

siddelse af .forbavsende Styrke, er ofte

omtalt i Blade og Tidsskrifter, nærmest

som et Kuriosum. Derimod mindes jeg ikke

nogen Sinde at have set Sagen frem stillet

grafisk og skal derfor i følgende illustre

rede Artikel fremkomme med nogle inter

essante Kendsgerninger og Resultater.

Til mine Forsøg paa at danne mig en

Forestilling om Insekternes Styrke valgte

jeg tre beslægtede Arter af Insekter, nem

lig en alm indelig Stueflue, en øren tvist og

en Hus-Edderkop; men skønt det ganske

vist efter megen Møje lykkedes mig at faa

Fingre i sidstnævnte Medskabning, havde

jeg dog visse Betænkeligheder ved at sætte

den til strengt Arbejde. En Edderkop er

nemlig saa smal om Livet, at den rim elig

vis vilde være gaaet midt over, naar den

skulde bære noget i Benene, medens jeg

holdt den i Bagkroppen, og min Hensigt

var jo ikke at begaa Dyrplageri. Derfor

slog jeg m ig til Ro med min Flue og min

Ørentvist, men havde ogsaa saa megen For

nøjelse af deres atletiske Præstationer, at

jeg ikke betænker mig paa at omtale dem

for „FØR OG NU “s Læsere.

Mine Forsøg viste mig, at man ikke skal

nære altfor høje Tanker om Fluens Anven

delighed til Trækbrug — den holder mere

af at bruge Vingerne end Benene. Sidst

nævnte Vedhæng er udstyrede med lig e

frem forbløffende Kræfter, saaledes som

nedenstaaende vil vise.

Jeg havde altsaa fanget en Flue, som

selvfølgelig ved en eller anden Lej

lighed havde rapset af m it Sukker

og øvrige lækre Sager, og jeg dømte

den derfor uden Skrupler til som

en Slags Erstatning at vise sine

Musklers Styrke. Jeg vilde dog ikke

overanstrenge den, saa den fik kun

Lov til at forsøge sig paa lettere Ar

bejde.

Paa m it Bord havde jeg lagt en Mængde

smaa Firkanter af temm elig svært, blaat

Papir, allesammen af forskellig Størrelse.

Jeg tog min Flue om Vingerne, lod den for

søge at faa fat i en af Firkanterne og saa

nu et fornøjeligt Syn. Hver Gang den løf-

Benene af at bære det. Papiret var om

trent 25 Gange større i Areal end Fluens

Længde, og Fig. 1 kan give Dem et lille

Begreb om dets Størrelse i Forhold til Fluen.

Jeg har beregnet, at en Mand for at ud

føre en tilsvarende Kraftproduktion maatte

løfte et m eget tykt og svært Tæppe, 25

Fod langt og bredt. Men vel at mærke,

Fluen løf

tede Papi

ret ved

Hjælp af

Fødderne

alene,

uden at

gribe om

det med

Benene og

vendte og

drejede

tillige paa

det. Hvad

enten den

udførte

denne

Kraftprø-

3?ig- 2>

ve ved

Hjælp af sine Ben eller Sugeskiverne paa

dens Fødder, er og bliver det et højst mærk

værdigt Fænomen.

Fig. 2 kan maaske give Dem eb endnu

klarere Forestilling om Fluens Kræfter, og

De maa erindre, at Fluen, naar som helst

den selv vilde, kunde slippe den Genstand,

som den bar med sine Ben. Den løftede

med Lethed en Tændstik, der er syv Gange

længere end en Flue. Paa Billedet er Fluen

tegnet noget for stor i Forhold til Tænd

stikken. Dersom man drager en Sammen

at den i en yndefuld Bue svang sig op i de

øvre Regioner; men da var der ogsaa klip

pet saa meget af Traaden, at den kun var

bleven 12 Gange saa

lang som Dyrets Lege

me, og dens Vægt var

netop tilstrækkelig til

at holde Fluen inden

for mine Øjnes Række

vidde, saaledes at jeg

kunde følge alle dens

Jeg maa nu bede Dem

betragte Matrosen paa

Fig. 5. Han er 2Va Al.

høj og bærer 30 Alen

Tov, langt tykkere end

hans eget Laar. Jeg tør

holde adskilligt paa, at

den begede Gut snart

vilde give tabt, hvis

man opfordrede ham

til at løfte saadan en

Rulle Tov — jeg vil

slet ikke tale om, hvad

han vilde sige, dersom

han skulde have den

bundet om det ene Ben

og forsøge paa en L uft

rejse dermed.

Det kan maaske in

teressere Læseren at

se, hvorledes jeg be

regnede Forholdet m el

lem Tovet og Matrosen.

Denne er 5 Fod høj.

Jeg delte ham i 5 Dele

og tegnede Cirkel inden

for Cirkel i neden-

Fig.

Fig. i.

e et af Stykkerne, vendte den op og

l paa det, idet den naturligvis bestræbte

for at spadsere hen over det, men op

lede kun, at Papiret gled bort under

is Fødder. Men maaske havde den lige

megen Fornøjelse heraf, som hvis den

(de faaet sin egen V illie.

eg gav den derpaa et Stykke Papir, som

lede dens Kræfter i det mest glimrende

> fordi Papiret hverken var for let at

ale eller saa tungt, at den fik Krampe i

Fig. 3.

ligning mellem Fluen og en Mand, vilde

Tændstikken svare til en Bjælke af 35 Fods

Længde og af Tykkelse som et alm indeligt

Menneske. De vil vist nok betragte en saa

dan Bjælke som en ganske antagelig Byrde

at slæbe af med og meget betakke Dem for

at spadsere af Sted med den under Armen.

Det ligger i Sagens Natur, at man ikke

kan drage en fuldstændig nøjagtig Sam

m enligning mellem en Flue og et Menne

ske, fordi deres Legemsbygning er saa for

skellig ; men mine Forsøg havde

faktisk godtgjort, at en Flue

med Lethed løfter 3—4 sam-

menbundne Tændstikker. Bjæl

ken paa Fig. 3 er 5 Gange læn

gere end Manden, svarende til

Forholdet mellem Fluens og

Tændstikkens Længde paa Fig.

2 ; men som bemærket er Tænd

stikken i Virkeligheden s y v

Gange længere end Fluen.

Til mine næste Forsøg udsaa

jeg mig en ny Flue og Hk efter

en drillende Kamp med dens

behændige Ben bundet et Stykke

Traad om et af dem (Fig. 4).

For at undgaa Beskyldninger

for Grusomhed imod Dyret skal jeg be

mærke, at Flueben er besatte med Haar

eller Børster af en saadan Længde, at

de paa menneskelige Lemmer vilde svare

til Grenene paa en Høtyv. Dissse Børster

forhindrer en Traadløkke i at glide af

Benet, selv om den er løst bundet, og jeg

bandt „Rebet“ langt løsere om Fluens Ben

end mangen Dame snører sit Korset.

Jeg havde altsaa Dyret og Traaden, som

var en halv Alen lang, foran mig paa et

Bord. Saa snart jeg slap Fluen, forsøgte

den at flyve, men forgæves, hvorpaa jeg

klippede noget af Traaden. Dette maatte

jeg gentage flere Gange, da Fluen stadig

var ude af Stand til at komme paa Vin

gerne, indtil den omsider følte sig saa lettet,

staaende Forhold :

En Cirkel var “/s af Matr. = 6Fod i Omkr.

- » / s

= 9 -

—

*/5

=12 -

- 8/r,

= 16 -

e/#

= 1 8 -

—

Sum 00 Fod.

For at komme til Klarhed over

Vægten af de forskellige Ting, jeg anvendte

til at prøve mine Forsøgsdyrs Kræfter med,

forfærdigede jeg en lille Vægtskaal og brugte

som Lodder smaa Stykker Pap, af hvilke

hvert enkelt vejede lige saa meget som en

Flue, resp. en Ørentvist. Papirstykket paa

Fig. 1 er omtrent 10 Gange tungere end

Fluen, der bar det, Tændstikken vejede 4

Gange saa meget, og Traaden en halv Gang

saa m eget som min Flue.

Naar Talen er om Muskelstyrke, er der

en Insekt-Art, som langt overgaar de andre,

nem lig Billerne. For im idlertid saa vidt

muligt at gengive Dyrene i Legemsstørrelse,

saa at Læserne gennem Illustrationerne

kan faa den rette Forestilling om mine

Forsøgs Beskaffenhed, valgte jeg ikke Ka

kerlakker, fordi de er for store, men ud

søgte mig en Ørentvist. Det gjaldt nu om

at faa lagt Seletøjet paa den, for at an

vende den til mine Forsøg; men dette var

forbundet med store

Vanskeligheder. Jeg

prøvede at tøjle den

med en Papirstrim

mel, som blev lagt

over dens Krop og

fastholdt til Bordet

med Knappenaale,

medens jeg bestræb

te mig for at an

bringe en Traad om

Livet paa den ; men

før jeg naaede saa

vidt, havde d«n ar

bejdet sig løs og

pilede over Bordet.

Jeg kunde ikke godt

holde den med den

ene Haand og lægge Selen paa med den

anden, og jeg kunde ikke faa nogen til at

hjælpe mig, paa Grund af den Afsky, de

fleste Mennesker nærer for Insekter. Efter

mange forgæves Forsøg, kastede jeg en

delig Traaden fra mig paa Bordet og lod

Ørentvisten gøre, som den vilde. Tilfældig-