310 / 382
Bladet koster
60
Øre pr. Kvartal, enkelte Numre
10
Øre
1
C
17
K
1Q1
Bladet faas i alle Bladudsalg (Bog- og Papirhandlerne,
og bestilles gennem Expeditionen, Kultorvet
16
,
3
.
IO.
T
ØDrllclr
i
<71
O .
Kioskerne og paa de kjøbenhavnske Banegaarde).
C h a r i v a r i .
Brandere, Anekdoter, Smaahistorier,
Epigrammer, Ordsprog etc.
Redaktionen indbyder herved Bladets Læsere til
at indsende
o rig in a le
Bidrag til denne Afdeling.
Det af de indsendte Manuskripter som efter vort
Skøn er det bedste, præmieres med
Varer efter eget Valg til en Værdi aj
6 K r o n e r
fra Zachariaes Magasiner Kultorvet 16.
Manuskript lhaa indsendes i Konvolut mrkt.
■
Charivai-i
«
og til Redaktionens Efterretning være
forsynet med Indsendei'ens Navn og Adresse.
Redaktionen forbeholder sig Ret til i Bladet at
aftrykke alle indsendte Bidrag.
Bidrag modtages indtil 26. Februar 1915.
Præmien
er tilkendt følgende Vittighed
i indsendt under Mærket „Adam“.
En m a t e m a t is k U m u lig h e d .
„Hvormange Søstre har Din ny Skole-
; kammerat?“
„Han har én, Mama. Han prøvede at bilde
mig ind, at han havde 2 Halvsøstre; han
vidste ikke af, at jeg havde lært at regne
j med Brøker.“
Lærerinden: „Hvad véd Du at fortælle
om Paasken, lille Jesper?“
Jesper: „Det er den eneste Tid paa Aaret,
da Hønsene lægger kulørte Æg.“
Jensen: „Jeg kan altid mærke, naar min
Kone har købt alt det V intertøj, hun øn
sker.“
Hansen: „Hvordan d e t? “
Jensen: „Saa begynder hun at tale om,
kvad jeg selv trænger til.“
Damen (der har stødt en Herre med en
Paraply): „Beder m eget om F orladelse!“
Høflig H erre: „Bryd Dem bare ikke om
det. Jeg har et Øje endnu.“
Anna: „Jeg synes ikke om de lange For
lovelser. Hvad mener D u ? “
Hans: „Jeg' mener, at lange Forlovelser
er bedre end slet ingen.“
Fru Jensen: „Er det sandt, at Du har
Sivet Din Mand en Gadedørsnøgle?“
Fru Svendsen: „Ja; men den passer ikke
«I Døren. Han fik den blot for at vise sine
Fenner den paa Vinstuen, det Skind; saa
Var han saa stolt.“
A.: „Der er en Historie, som alle Damer
kar fortalt saa ofte, at de tror den selv.“
B.: „Hvad er d e t? “
A.: „Historien om en rig Mand, som de
kunde have æ gtet.“
En B r y llu p s s k a a l.
Den ældre Herre, som holder Talen til
Brudeparret, siger blandt a n d et: „Bliver
lykkelige, I kære unge Mennesker, og tænk
paa, at naar Ægteskabet ikke falder hel
digt ud, saa gives der et Middel derimod,
og det er -— Skilsmissen. Græd ikke, dyre
bare Moder! Deres Datter vil maaske en
Gang vende tilbage til Dem .“
H e lte m o d .
A .: „Olsen siger, De er en Kujon, for Dé
er bange for ham .“
B .: „Bange for ham! Det vil jeg nok
sige! Det er ikke længere siden end i Gaar,
at jeg skældte ham ud for den værste
Sjover og Bandit i hele Kongens Køben
havn.“
A.: „Hvad sagde han til d e t? “
B .: „Det véd jeg sgu ikke. Jeg ringede
af paa Telefonen, saa snart jeg havde sagt,
hvad jeg vilde sige.“
En gammel Gnier i en af Provinsbyerne
saa sig nylig tvungen til at søge La^gehjælp
til sin Kone.
„Jeg gi’er Dem 20 Kr., Doktor,“ sagde
han, „enten De kurerer hende eller slaar
hende ihjel.“
Konen stod ikke til at redde, og da hun
var vel begravet, forlangte Doktoren de
20 Kr.
„P en ge!“ sagde Enkemanden forbavset.
„De skal ingen Penge have. Har De slaaet
hende ih je l? “
„Er De gal! Jeg gjorde alt for at redde
hende.“
„Naa,“ sagde Gnieren, „Dog kureret hende
har De s’gu da heller ikke, saa jeg véd
ikke, hvad De har at forlange. Jeg sagde
udtrykkelig, at De fik 20 Kr., enten De
kurerede hende eller slog hende ihjel, og
De indrømmer selv, at De ikke har gjort
nogen af Delene. Farvel.“
Fru Mejer: „Det var kedeligt; jeg op
dager nu, at vi bliver tretten til Bords.“
Hendes lille Søn: „Det gør ikke noget,
Mor, jeg kan spise for to.“
A.: „Kan De sige mig en sikker Maade
at bedømme en Hests Alder paa.“
B .: „Spørg Sælgeren og multiplicer med 2.“
Bladet udgaar 2 Gange maanedlig
nemlig hver 14de Dag.
Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig
og Abonnementsprisen er
60 Ore Kvartalet.
Tegn strax Abonnement.
"W2
(Send Rekvisitionen til Kontoret.
16 K ultorvet).
Herrem anden og Greven.
En Greve kom en Gang i Besøg hos en
Herremand paa et andet Gods. Blandt an
det faldt Talen paa Oplysningens Tilstand
blandt deres Bønder. Greven holdt paa, at
hans havde Forrangen, medens Herreman
den lige saa paastaaeligt holdt paa sine.
De blev da enige om at anstille en Prøve
med det samme. Greven lod hente sin Kusk
og viste ham tre Billeder, der hang paa
Væggen i Stuen, forestillende Herremanden,
Kristus og Greven.
„Kan Du sige mig, Søren, hvem de Bille
der forestiller?“ sagde Greven til Kusken.
„Ja, det er den ærede Herremand, Gud
og vor naadige Hr. Greve.“
Herremanden lod nu sin Røgter kalde,
viste ham Billederne og gjorde ham det
samme Spørgsmaal.
„Ja, den ene véd jeg nok, hvem det skal
være,“ svarede Røgteren, „for det er jo vor
Herre Kristus, men hvad de to Røvere hed,
han hang sammen med, har jeg aldrig faaet
at vide.“
Hvad Mening Herremanden og Greven
kom til efter de to Prøver, melder Histo
rien ikke.
I Vidne kam ret.
Prokuratoren spurgte Vidnet:
„Er ingen af Deres Familie nogen Sinde
bleven hængt?“
„Jo.“
„Ah, ha! Tænkte jeg det ikke nok. Hvem
var det?“
„Det var mig selv.“
„Dem selv? Hvad er det for noget Snak?
De maa ikke gøre Ijøjer her i Retten.“
„Det er slet ikke Løjer, Hr. Prokurator.
Ser De, det var ovre i Amerika. En Mand
var slaaet ihjel, og jeg blev antaget for at
være Gerningsmanden. Saa omringede Byens
Borgere mit Hus, slæbte mig ud i Skoven
og klyngede mig op i et Træ. Men saa var
der en af dem, der kom til at sige, at den
Myrdede var en Prokurator. Sikken en
Fart de fik mig ned i ! Der blev holdt et
stort Gilde, hvortil jeg blev indbudt som
Hædersgæst.“
Første Vagabond: „Hvis jeg havde Hun
drede Tusind Kroner —“
Anden do.: „Føj, Ole, det vilde være en
fæl Fornemmelse. Tænk Dig at skulle
holde op med at spise, naar Du havde
Penge nok til at købe mere!“
Fuglehandleren: „Dette er den bedste
Papegøje, jeg har; men jeg vil ikke sælge
den uden at gøre Fruen opmærksom paa,
at den er slem til at skrige og bande, naar
den Mad, De giver den, ikke smager den.“
Fruen: „Giv mig den kun; den vil minde
mig saa rart om min salig Mand.“
Telefon Central 3788.
UDGIVET OG REDIGERET AF ZACHARIAE, KULTORVET 16.
Iste Aargang. Nr. 4.