318 / 382
Bladet koster
60
Øre pr. Kvartal, enkelte Numre
10
Øre
i .iii
,u-
„i
og bestilles gennem Expeditionen, Kultorvet
16
, eller
1
lV iilf ’t'Q
1
Q
1
Bladet faas i alle Bladudsalg (Kioskerne og paa de
hos Boghandlerne.
*
A C rivF»
kjøbenhavnske Banegaarde).
C h a r i v a r i .
Brandere, Anekdoter, Smaahistorier,
Epigrammer, Ordsprog etc.
Redaktionen indbyder lierved Bladets Læsere til
at indsende
O riginale
Bidrag til denne Afdeling.
Det af de indsendte Manuskripter som efter vort
Skøn er det bedste, præmieres med
Varer efter eget Valg til en Værdi a f
6 Kr o n e r
fra Zacliariaes Magasiner Kultorvet i 6.
Manuskript maa indsendes i Konvolut mrkt.
"Charivari
«
og til Redaktionens Efterretning være
forsynet med indsenderens Navn og Adresse.
Redaktionen forbeholder sig Ret til i Bladet at
aftrykke alle indsendte Bidrag.
Bidrag modtages indtil 15. Marts 1915.
Præmien
er tilkendt følgende „Chari
vari'1, som er sendt os af Grossereren selv,
— som dog ikke ønsker sit Navn nævnt:
H an v a r d e t s i d s t e — !
En Grosserer, som i sin Sommerferie havde
boet med sin Fam ilie paa Landet i en Bonde-
gaard, modtog for nylig et Brev fra Ejerens
Hustru, som bad ham paany at leje hos
dem til Sommer. Grossereren svarede, at
dervar forskellige smaaUlemper, han ønskede
fjærnede, forinden hans Fam ilie vilde be
stemme sig til at bo paa Gaarden, — han
fandt f. Ex., at det var i høj Grad usundt
at have Hønsegaarden og Svinestien lige
udenfor sine Yinduer.
_Nogle faa Dage senere fik han følgende
Svar:
„Jæ unnerretter dem herve om a vi ha
obgivet a liolie Høns mere, — aa vi ha
heller itte hat non Svin paa Gaaren sien
Herren reiste til Byen i September.1
D e t b i l li g ste .
Jensen: Hvad, Du tilbød godvillig at
laane ham 5 Kroner?
Svendsen:
Ja,
ser
Du,
jeg var bange for,
at han kom for at laane 20.
Petersen er en m eget vantro Herre. Hvad
ban ikke kan se, faar De ham ikke til at
ho paa.
har han aldrig rendt paa en Gynge-
sto] i Mørke.
, Betjenten (standsende en Cyklist): Maa
Je8 bede om Deres Navn og Bopæl. De
børte jo paa den gamle Dame derhenne.^
Cyklisten: Maa jeg spørge: Er De gift?
Betj.: Ja, hvad saa?
*■: Den gam le Dame var min Svigermoder.
Betj.: Hm! Naa, saadan; men vær nu al-
jlgevel lidt forsigtigere en anden Gang —
farvel!
O v e r d r e v e n R e l ig i ø s i t e t .
Dommeren: Af hvilken Grund dræbte De
Deres Kone?
Arrestanten: N^adigste Hr. Dommer, jeg
kunde ikke andet; vi levede et ulykkeligt
Liv sammen.
D.: Saa kunde De jo have søgt Skilsmisse.
A.: Det strider imod mine religiøse Over
bevisninger.
V e lk o m m e n B og.
A.: Hvad skal jeg give min Kæreste i
Fødselsdagspresent? | Jeg har tænkt paa
en Bog, men jeg ved ikke, hvad det skal
være for en.
B.: Giv hende en Sparekassebog - den
vil hun blive mest glad for.
Fruen: HanFiskehandleren sendt de Hum
mere, vi bestilte?
Den ny Pige: Jo, Frue; men jeg sendte
dem rigtignok tilbage igen med det samme
og sagde, at det Skidt vilde vi ikke have
— de var ganske sorte.
I n g e n F a re.
Præsten: Du er vel ikke paa Vejen til
Værtshuset, Mads?
Mads: Jo, det er lige, hvad jeg er.
P.: Ved Du, at naar Du gaar i Værts
huset, følger Djævelen med.
M.: Det gør ingenting. Vil han ha’ noget,
maa han betale det selv, j e g gi’r ikke noget.
F ra K lo n d y ke.
Jim: Hvorfor blev Samuel Briggs lynchet?
John: Han havde forfalsket Sukker ved
at blande Guldstøv i det.
Fik
Ik k e d a a r l ig k la r e t .
Olsen: Du var nok paa Jagt igaar.
Du noget?
Petersen (sejg): Om jeg fik noget? Jeg
kom hjem med tre store dejlige Harer.
. O. (polisk): Jeg synes nok, jeg saa Dig
komme ud af en Vildthandlerbutik med dem.
P.: Det er meget rigtigt. Jeg skal sige
Dig, jeg skød s’gu 6; men hvad Fanden
skulde jeg med alle dem; derfor gik jeg
ind til Vildthandleren og solgte de tre.
„Saa gid Fanden havde det!1 sagde Veksel-
falskneren, „der har jeg siddet en hel Maa-
ned og øvet mig paa at efterskrive Silber-
steins Haandskrift, og saa læser jeg i Avisen
til Morgen, at han er gaaet fa llit!“
Bladet udgaar 2 Gange maanedlig
nemlig hver 14de Dag.
Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig,
og Abonnementsprisen er
60 Ore Kvartalet.
Tegn strax Abonnement.
(Send Rekvisition til Kontoret, 16 Kultorvet,
eller til Deres Boghandler).
Jeg har selv plukket nogle Champignons.
Kan De sige mig, hvordan jeg bedst skal
se, om der ikke er giftige Svampe imellem?
Kog dem, lad en anden spise dem og
læg Mærke til, hvordan han befinder sig
B r il l a n t C iga r.
Jensen: Kunde Du lide den Cigar* jeg
gav Dig forleden?
Svendsen: Den var brillant. Jeg fik saa
ondt af den, at Chefen gav mig to Dages
Ferie.
F ilo s o f i.
A.: Alle Mennesker tror paa Lykken, til
de har tjent Formuen.
B.: Og hvad tror de s a a paa?
A.: Paa dem selv.
F æ r d ig .
Smidt: Har De spurgt hendes Fader om
hans Samtykke?
Dick: Det er ikke nødvendigt.
S.: Hvordan det?
D.: Hun har lige givet mig Kurven.
Oda: Skriver Din Forlovede nu regel
mæssig til D ig?1
Ella: Nej, undertiden faar jeg kun et
Brev om Dagen.
F or m e g e t.
Kære Ven, kan Du ikke laane mig nogle
Penge?
Gerne, saa mange Du vil!
Nej Tak, saa mange behøver jeg ikke.
Professoren: Nu skal De nok snart til
Eksamen?
Studenten: Ja, og det hele staar for mig
som en Ørken.
P.: Aa, der er vel nok nogle Oaser.
S.: Ja, men saa kommer det an paa, om
Kamelerne kan finde dem.
M o d e rn e F r ie r e .
Grossereren: Saa De kunde lide at blive
min Svigersøn?
Flot-Petersen: Ja, Hr. Grosserer, hvis De
har Raad til det.
A.: Hvad er Forskellen paa en Kleptoman
og en alm indelig Tyv?
B.: Den en» iever for at stjæle, og den
anden stjæler for at leve.
Adjunkten: „Hvem har hjulpet Dig med
det R egnestykke?“
Disciplen: „Ingen, Hr. Sm idt11.
A.
(snærrende): „Ingen! Jo, der skal vi
have det. Lad bare være med at fortælle
mig Historier — Din Broder har hjulpet
Dig, har han ik k e? “
D.: „Nej, han h ja lp mig ikke. Han
lavede det hele.“
Telefon Central 3788.
u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r ia e , k u l t o r v e t
16
.
1ste Aargang. Nr. 5.