291 / 521
51
marks H isto rie saa næ r beslægtet m ed det Stof, der
arbejdes m ed i Læ seunderv isn ingen , at det m a a b e
tragtes som en Fo rdel, om de to F ag bestrides af
samme Læ rer.
De enkelte »Fortæ llinger« bør gives med en vis
Udførlighed, id e t sa ad an n e S ider af Stoffet frem d ra
ges, som ligger ind en fo r E levernes Forstaaelse og
kalder p a a deres Interesse. Skildringen af Begiven
heder og P e rso n e r vil a ltid væ re Hovedsagen; de h i
storiske T ilstan d e belyses saa v id t m u lig t i T ilk n y t
ning hertil. B illedm ateriale anvendes, og historiske
Digte gennem gaas. H vad enten E leverne læ rer Stof
fet at kende g ennem Læ reren s F o rtæ lling eller gen
nem F rem stillin g e r i Bøger, bø r de vænnes til a t gen
fortælle i S amm enhæ ng , h v ad de h a r h ø rt eller læst.
— Som »Grundstof« udd rag es visse Hovedtræk, h e r
under nogle faa N avne og Aarstal, der kræves sik
kert tilegnet som H uskestof og indp ren te s ved hyppig
Gentagelse.
Til Danma rk s Historie i
7.
Klasse.
Der bør h e r læg
ges særlig Vægt p a a det Stof, d er tjen er til Belysning
af Forholdene i vor T id, saaledes Bondefrigørelsen,
Arbejderbevægelsen, Næ ringslivets Udvikling, F o lk e
oplysningen. Stoffet søges saa v id t m u lig t belyst ved
Fortælling om Mænd, der h a r væ ret ledende paa de
skildrede O m raad e r (Dalgas, F jo rd ; J. C. Jacobsen;
Tietgen, H. N. A ndersen ; N. F. S. G rundtvig).
Geografi.
6. Klasse.
De fremm ede Verdensdele. Jo rd en s Fo rm og Bevæ
gelse, Dag og Nat, A a rstid e r og Zoner. Kort topogra
fisk Gennem gang a f D anm a rk (4 å 6 T im er).
7. Klasse.
Danm ark, sæ rlig m ed H en syn til Jo rdbundsforhold,
Klima og P lan tevæ k st, E rhv e rv sfo rho ld og de vig
ligste S am fæ rd selsfo rb indelser i L andet selv og med
Udlandet.
Bemærkninger.
Til 6. K la sse.
Ved G ennem gang af de fremm ede Verdensdele
lægges der Vægt p a a sa ad an n e Forhold, som h a r
sæ rlig B etydning for D anm ark , f. Eks. T ilv irkn ingen
af P roduk ter, der anvendes hos os. løv rig t sta a r det
Læ reren frit for a t give en enkelt V erdensdel eller
visse Om ra ad er inden fo r en V erdensdel en fyldigere
Behandling, idet det øvrige P en sum da behand les
m ere ko rtfattet. Inden fo r det gennem gaaede Stof u d
vælges det væ sentlig ste som et m ere ko rtfatte t
Huskestof, der tilegnes sikkert og fæ stnes ved Gen
tagelse.
Til 7. Klasse.
Jordbundsforhold.
D anm a rk s T ilblivelse. Ler,
Sand, Muld, G ranit, Sandsten, K ridt, Kalk. P ro d u k
ter fra de forskellige Lag om tales, og P røver fo re
vises.
Plantevækst.
A gerland og Eng. Skov (Løvskov og
Naaleskov, M uldbund og Morbund). Moser (T ø rv og
Mosekultur). Hede (Jo rd b u n d og H edeku ltu r). K lit
(D annelse og Bevoksning). Marsk.
Erhvervsforhold.
Landbrug:
Agerjordens
Be
hand ling , K o rn so rter og an d re dyrkede P lan te r. Vore
Husdyr. M ejerier og S lagterier. —
Industri:
B rygge
rier, Suklier- og M argarinefab rikation , C em ent- og
P o rcelæ nsfabrikation, Teglvæ rker, Væverier, J e r n
indu stri, Skibsbyggeri.
Handel:
Udførsel og In d fø r
sel. Skibsfart.
Skovbrug:
T ræ in d u stri. Skoven og
P ub lik um (N a tu rfredn ing ).
Fiskeri:
Kort Om tale af
de danske F a rv and e, Sikringsvæ sen. F ang stm etoder.
Byerne og de forskellige Landsdele
gennem gaas
ved »Rejser« p a a Kortet, B illeder og Læ sning a f p a s
sende Stykker. B rug af R ejseliste indøves.
Naturhistorie.
6. Klasse.
Zoologi.
De hvirvelløse Dyr.
Botanik.
D anske T ræ e r og Buske: Bøg, Eg, P il,
Hassel, G ran og F y r. D esuden B regner og Svam pe
sam t vore alm ind elig ste K u ltu rp lan te r.
E ndv idere gennem gaas F o rp lan tn in g , Fo rm ering ,
F rø et og dets Spiring, E rnæ ring , A anded ræ t og F o r
dam pning.
7. Klasse.
Del m enneskelige Legemes Bygning og de enkelte
O rganers F u n k tio n e r gennem gaas. T il U n d erv isn in