51 / 100
46
ROBERT N EIIEN D AM
spillerne, men det skulde »stedse hefte ved Huset«, og Thielo blev holdt skades
løs ved til sin Død at faa udbetalt Gage som Aktør af første Klasse, 6 Rdlr. om
Ugen. Han indledede dermed den Række af Teaterdirektører, der navnlig efter
Grundloven høstede arbejdsfri Indtægt af Privilegiesystemet. For Fremtiden
maatte Thielo nøjes med at være Teatrets Musikraadgiver, dets Komponist til
mindre Sager, men desværre benyttede han ikke, da han efter Holbergs Død
forsøgte sig som Romanforfatter, sine Teateroplevelser som Emne. De unge
Mennesker, der fik Privilegiet, var ukendt uden for Universitetet blot ét Aar
før. De maatte indestaa for Laanet ved Teatrets Rejsning, én for alle, alle for én,
og forpligte sig til at henlægge ti Procent af Forestillingsindtægten til Afdrag
og Renter. Ordningen saa lovende ud, men var kun en Illusion. Thi Ledelsen
fik de ikke. Den lagdes efter Magistratens Ønske, støttet af Holberg, i Hæn
derne paa nogle ansete, velstaaende Borgere, blandt hvilke Vinhandler de Pilloy
var den eneste teaterkyndige. De andre var Etatsraad, Generalprokurør J. S.
Wartberg, kgl. Agent Andreas Bjørn - de døde begge, inden Teatret var to
Aar gammelt, den første i Vognen efter en Skydefest med Taffel hos Kongen -
samt Raadmand og Overformynder Søren Jørgensen. Over dem svævede Kon
gens Ven og Repræsentant, Overhofmarskal, Greve A. G. Moltke.
Men der vilde selvsagt hengaa nogle Maaneder, inden Arkitekten Nicolai
Eigtved kunde faa Bygningen færdig, og i Mellemtiden fik Skuespillerne saa
Lov til at benytte »det lille Gjethus«, som stod paa en Del af Grunden. Her
begyndte de Forestillingerne omkring Dronningens Fødselsdag 1747, faa
Aftener efter at Salen i Læderstræde var forladt, med »Pernilles korte Frøken
stand« paa Plakaten samt et af disse »Nachspiel«, som Holberg ikke kunde lide.
Forholdene har ikke været saa tarvehge, som man forledt af den maritime Be
tegnelse »Tjærehuset« har været villig til at tro; snart efter overværede Konge
parret en Opførelse af »Den politiske Kandestøber«. Fra dette Lokale kunde de
optrædende bedre imødegaa de Konkurrenter, som myldrede frem fra tre Sider.
Først kom Tyskeren Julius v. Qvoten, hvis Trup gav Forestillinger baade paa
Tysk og Dansk i et hastigt indrettet Teater i St. Kongensgade (Grunden har nu
Nr. 75-77), saavel Tragedier som Lystspil, endog Holbergs Komedier, saagar
paa Tysk. Saa retsløs var en Forfatter dengang, at han maatte finde sig i at vide
sine Skuespil opført af ukaldede uden at kunne nedlægge Forbud derimod,
v. Qvoten konkurrerede med det Holbergske Teater ved at spille Mesterens
Komedier - en ejendommehg Situation! Men mod sinVilje beredte han Holberg
en Triumf. Trods alle markskrigerske Bestræbelser kunde han ikke rivahsere
med de danske Aktører. Han maatte bide i Græsset et halvt Aar efter Starten
og ernærede sig siden ved at trække Tænder ud, sælge Brokbaand og udleje
Maskeradedragter. Men trods den korte Tilværelse hører hans Entreprise med til
det danske Teaters Skabelseshistorie, ogsaa fordi der i v. Qvotens Personale fandtes