55 / 100
50
ROBERT N EIIEN D AM
rejse »til Auditorii største Contentement« gav en Koncert paa 26 med Vand
stemte Drikkeglas, »et Instrument« af lians egen Opfindelse. Musikhistorikeren
Angul Hammerich har udkastet den interessante Tanke, at Gluck, skønt han
da stod som den italienske Musiks officielle Repræsentant, hos os har lært af
de Scheibeske Reformationsideer, der senere fik et genialt Udtryk i »Orpheus
og Eurydike«. Men Begejstringen for italiensk Opera blev ligesaa lidt varig
nu som hundrede Aar senere, da den atter havde en kort Blomstring hos os under
støttet af Christian den Ottende. Den var en Kulturplante, der ikke vilde vokse
i vort Klima, men den skadede det nationale Teater i Opløbet, navnlig da Opera-
forestillingerne, altid iklædt et bedre Udstyr, blev overført til den nye Skue
plads. Dette var ganske imod Holbergs Tanke, men skete efter Kongens Ordre.
Saadanne Dispositioner viste, at Monarken ikke specielt yndede det danske
Teater, men overhovedet al Slags Underholdning. Da han i 1749 besøgte Norge,
medførte han ikke danske, men franske Aktører til at amusere sig. De var finere
end de hjemlige; de kom fra Verdens toneangivende Land.
Hofbygmester Nicolai Eigtveds nye Komediehus blev en Pryd for Byen.
Det lille Gjethus’ prunkløse Bygning var forsvundet, og et stateligt Teater
traadte i Stedet. Det laa nærmere over mod det Holsteinske Palæ (Magasin du
Nord) end den nuværende Bygning, med Façade mod »Manden paa Hesten«,
Christian den Femtes Rytterstatue. Over Indgangsdøren fortalte en latinsk Ind
skrift, at allerede Kong Frederik den Fjerde for fyrretyve Aar siden havde udset
denne Grund til Plads for et Teater, hvilken Tanke nu var blevet realiseret af
hans Sønnesøn. Midt paa Siden vis-à-vis Nutidens Magasin du Nord fandtes
det kongelige Navnetræk paa en Tavle, som angav Husets højtstemte Devise:
»Landsmand og hvo Du er, naar Du i vore Skuespil, som i et Spejl, betragter
Verdens Vandel, den onde og den gode, beleer Menneskets Skrøbelighed, Daar-
lighed og Udyd; da lær derved at kende Din egen, at rette den, forandre og
forbedre Dig fra det Uanstændige til det Anstændige, fra det Onde til det Gode,
fra Udyd til Dyd«. Om Tilskuersalen, som kunde rumme 782 Personer, dels
paa Gulvet, dels i sine tre Etager, fortæller la Beaumelle, at den var »konstrueret
med Intelligens, Logerne harmonisk fordelt og Dekorationerne smukke«, og
for Arkitekten Thurah var Salens »Ornamenter og Dekorationer saa prægtige
og med saa mange adskillige Forandringer, at den hverken derudi eller i Be
greb (d. v. s. Størrelse) viger for det kostbareste Theatrum, som nogetsteds
findes«. Hele Huset var klasket op med Gratie i en Fart uden Tanke for Hold
barheden. Men det er en anden og senere Historie. Ved Førsteforestillingen
(og den forudgaaende Gratisopvisning for at prøve Maskineriet) var alle til
freds. Intet Billede af Interiøret naaede til Eftertiden, men vi kan komme det
nær i Stil og Tone ved at besøge Christianskirkens Rum, som Nicolai Eigtved