56 / 100
H V O R D A N D ET GIK TIL
51
ogsaa tegnede, hvis vi i Fantasien ombytter Alteret med en Scene. Over den
stod endnu ikke »Ei blot til Lyst«, men en latinsk Indskrift, som frit oversat
lød »Ei komme inden disse Døre, hvad hæsligt er at skue eller høre«. Medens
Interimsscenerne kaldtes »Det danske Theatrum«, var Betegnelsen nu »Den kgl.
danske Skueplads« - skønt denne Benævnelse først fik officiel Bekræftelse i 1770.
Datidens officielle Blad, »Kiøbenhavns Maanetlig Post-Rytter«, fortæller,
at Gaden fra Slottet til Teatret, som Majestæterne i stort Optog drog igennem
paa Aabningsaftenen 18. Decbr. 1748, var smykket med Lys i alle Vinduer;
de smukkeste Illuminationer beskrives, men Avisen meddeler ikke noget om
Aftenens Forløb inden for Murene eller om de Stykker, der opførtes. Teater
forestillinger var endnu ikke blevet Bladstof. Vi ved hverken, hvem der skrev
eller fremsagde den Hyldestprolog, der lød fra Scenen til Kongeparret, hvis
Loge laa midt i første Etage og var smykket med en Fløjlsbaldakin med Guld
frynser. Dens Gardiner var af rødt Damask, fire Glaslampetter var tændt, og i
en Jernovn med Rør knitrede Brænde. Saa traadte formentlig Leander-Frem-
stilleren C. P. Rose frem; i en versificeret Prolog takkede han den stormægtigste
Monark for »det Hus, som her ved Kongens Naade staar«, og derefter lød Ordene:
»Det Hus bevise kan, at Landets høje Fader
en Faders Hjertelag i al Ting vise vil
mod sine kære Børn, idet Han dem tillader
en ustrafværdig Lyst i Danske Skue-Spil.
En Lyst og Tidsfordriv, som skal til Nytte blive
for Landets eget Sprog og bringe det i Flor,
og Undersaatterne for Laster Afsky give,
naar man de skyldige med Lud og Lage toer.
Den vise Hensigt har vor viseste Regenter
ved denne Skue-Plads, som Han her aabne lod.
Hans Magt og Naade af Hans Undersaatter venter,
at intet sker, som strider derimod«.
Da Prologen indeholdt Holbergs Program, maa han vel forud have god
kendt den. Skuepladsen kaldtes »en ustrafværdig Fornøjelse«, som Kongen undte
sine Undersaatter, men den havde ogsaa en moralsk Opgave, og gennem Digte
kunstenkunde Scenen udvikle Sproget. Holberg uddybede dettenærmere i
Epistel 179, hvor han kaldte Teatret »et Middel til det danske SprogsForfrem
melse«. Denne Opfattelse kunde siden hen dets mest haardkogte Modstandere
i Rigsdagen ikke komme udenom. Dansk taltes dengang kun lidt i Byens store