96 / 192
91
Min Sans for det personlige som Kærnen i Menneskelivet
fik her en dyb Næring. Og det gjorde intet Skaar i min
Opbyggelse, at han tit kritiserede mig meget strengt. Det
var som at komme til Skrifte at sidde hos ham. Han dadlede
mig, fordi jeg var Bergianer, fordi jeg var lunken i Forsvars-
Otto Møller.
sagen, og fordi jeg var saa optaget af Georg Brandes’
falske Lærdomme. Han sagde rent ud, at vi Højskolemænd
gjorde mere Skade end Gavn ved vort Rejseri i Landet. —
Da han en Aften havde gjort mig den sjældne Ære i For
samlingshuset at overvære mit Foredrag, der handlede om
Hostrup, som nylig var død, sagde han bagefter til mig:
»Hvad tror De, Hostrup vilde sige til en saadan Lovtale?
De malede ham jo af som en ren Lysengel. Men det var han
ingenlunde. Han tog det letteste hos Grundtvig og gik
uden om Livets strenge Alvor, som om vi kunde spasere
gennem grønne Enge lige ind i Himlen!«