75 / 190
72
over d isse Værkers ydre H istorie. B ogen s Clou er
til Slut den p ikan te O ffen tliggørelse a f in tim e
Breve fra den gam le D igter til en attenaarig Ø st
rigerinde.
Men ikk e Ib sen alene, hvert en este Geni,
Brandes anlægger sin »psykologiske« Kritik paa,
m ish and les og gøres uk endeligt. Fo røvrig t er der
kun eet Geni, han tilsyn elad end e har fo rdyb et
sig i — efter Arbejdets Størrelse at dømm e, —
n em lig
Shakespeare.
Desværre er b lo t eet en este Kapitel i h an s tre
B ind s Værk om Shakespeare tilstrækk elig t til at
overbevise enhver om B randes’ totale Mangel paa
p syk o log isk Sans, saa at han s Kritik derm ed ø je
b likk elig faar sit Grundskud og b liver værdiløs.
A f Shakespeares 154 E lskov s-Son etter er de
126 rettede til en ung Mand. Mange b etyd elige
Shakesp eareforskere — sid st Sidney Lee — o p
fatter d isse Sonetter som up erson lige, k on v en tio
nelle, digtede til et fingeret M enneske, eftersom
Son etsam linger netop dengang var hø jt paa Mode
og langtfra alle bygged e over Oplevelser.
De b etyd eligste P syk o log er finder im id lertid,
at Shakespeare i sin e Sonetter har givet os, hvad
D igterne v. P la ten og W ord sw o rth kaldte: N øglen
til sit Hjærte. Georg Brandes deler denn e Op
fattelse, lad er dog rigtignok, som det næ rm est er
ham alene, der har gjort denne Iagttagelse. Han
udtaler om Sonetterne: »Her og alene her ser vi
Shakesp eare selv og ikk e blot han s digtede Sk ik