74 / 190
71
frem k om tre og den tredje sek sten Aar efter
V a sen iu s’ A fhandling.
H v ilk en U forstaaethed a f Ib sen røber alene
Y tringer af Brandes som d isse to h in and en m od
sigende. D et hedder: »Alt som Ib sen er ble ven
m ere nu tidig, er han b leven en sted se større
Kunstner«.1 Og om denn e sted se større V irkelig
heds Kunstner ud taler Brandes endvidere: »I de
senere Aar er det hændet Ibsen, at han fra V irke
ligh ed ssk ildrer er b lev en Sym bo list« .2 Ibsen har,
efter B rand es’ Mening, heller ikk e bragt ny Ideer,
skøn t allerty deligst »Rosmerholm« aabenbarer
ny e Tanker og er en Forløb er for N ietzsch es T e o
rier om Adelsm ennesker. Ib sen er for Brandes
kun ny ved »sin P erson ligh ed s Støbning«, ved »sin
Udtryk sm aad e «, »B ehand lingsm aade «.3
Det er da tillad t at betvivle, om Brandes —
siden end ikk e Aarene har givet ham bedre For-
staaelse a f Ibsen, vilde have betragtet denne som
et Geni, hvis han ikk e var b leven verdensberøm t.
Intetsteds virker dog Lovp risn ingen af Ibsen saa
hu l som i det paa T y sk i 1906 udgivne E ssay
»Henrik Ibsen«, der ud elukkende er en Sam ling
Sladder, Anekdoter og Jævnførelse a f D igterens
Ry m ed andre Aanders. Naivt bekender Brandes:
»Om Ibsen s Værker kan m an allevegne finde Op
lysn inger«. Sikkert! Kun ikk e ho s Brandes, u d
1 Artiklen af 1882, p. 309.
2 Bd. 17,
p.
252.
3 Bd.
17 1906, p. 2 6 3 — 64.