69 / 190
66
E llid a og R ita opdager, at de kan være noget for
H jemm et — og da Fru E lv sted i »Hedda Gabler«
indser, hun kan være T essm an ny ttig m ed sin
Hjæ lp — har de fu nd et deres Opgaver og fø ler sig
lykk elig e.
Mens Ib sen har Forkæ rlighed for M o d e r -
typen: — Aase, Inger, F ru L inde, F ru A lving og
Asta R en theim , der bebrejder sin Mand: Du har
bedraget m ig for en Mors Glæder, — saa er E 1-
s k e r i n d e typ en — den, de rom an tisk e K un st
nere saa ofte gen ialt frem stiller og beundrer, og de
brand esian sk e L itterater talen tløst efteraber —
ham ab solu t im od , — et ægte germ ansk Træk. Ib
sen gør hend e som Furia i »Catilina«, Regine E n g
strand i »Gengangere«, F ru W ilson i »John Ga
briel Borkmann« og som Iledd a Gabler: forløjet,
nyd elsessyg , koket, m agtbegærlig, san selig og se l
visk . Han s E lsk erind etyp er er Kvinder, der a lle
kunn e tilstaa det samm e som Hedda: »Jeg duer
ikk e til at være Moder«. De v il h eller ikk e dette.
Børnene er dem i Vejen, F ød sler skæmm er jo d e
res legem lige Fortrin, og Manden er dem kun et
Legetøj; det m orer dem at trække ham fra Arbej
det, at se ham ofre alt og alle for deres Luner.
Ogsaa R eb ekka W est begynder som den bereg
nende, ganske i det æ stetiske levend e D em im on d e -
dam e, m en hu n forvand les i Aarenes Løb til en
sjæ lsfornem , begærfri Natur, opdraget gennem
Sam livet m ed Rosmer.
F o r Brandes er denn e Ib sen s Op fattelse a f d e t