520 / 695
510
Frits Heide
som en alvorlig Mand rned et bredt, rødmosset Ansigt;
at han ogsaa var ret høj, ses af hans endnu bevarede Mi
litærpapirer: 64 Tommer i gammelt Maal, 176— 177 cm
i det nye. Da „Gjenboerne“ blev skrevet, var Karlene den
ovenfor omtalte Lars Larsen fra Skævinge, Karen Mad
sens Halvbroder, og Ole Larsen fra Gørløse
,55
ogsaa i
Frederiksborg Amt, men vistnok ikke i Fam ilie rned, i
alt Fald ingen nær Slægtning af Karen Madsen.
De første Aar har Jens Madsen næppe haft Raad til
at udstyre sine Lokaler saa fint med Gipsfigurer og Skil
derier, som de siden blev; for ham gjaldt det jo først og
fremmest om at drive Omsætningen i Vejret, skaffe
Værtshuset Ry som et godt Madsted og sikre sin store
Fam ilies Fremtid økonom isk. Væggene har naturligvis
nok været noget bare, hvad et Sted i Schlichtkrulls Va
riantfortegnelse
56
til „Gjenboerne“ tyder paa. Her siger
Klint ud til Publikum : „Naa Goddag Godtfolk! Det er
mig en stor Fornøjelse at see Eder. Men veed I hvor I
ere? Kjender I Christian den Fjerde? Ja det kan ikke
nytte Eder noget, at I seer paa Væggene. Nej, hvis I vil
høre paa mig, skal jeg lære Eder baade hvorfor I skal
have Respekt for Huset, og hvorfor den fine Portion
blandt Eder ikke skal tabe Respekten for mig, fordi I
see mig (saa tid ligt) paa Dagen paa simple Steder.“ Og
saa er det, han synger sin berømte Vise: „Paa Knejper
ju st ikke jeg sværmer, dog her kommer jævnlig jeg
hen —
Allerede her vil det vist være passende at faa Svar
paa det Spørgsmaal, hvorfor Hostrup nu egentlig valgte
at lade sin Komedie begynde i „Kristian F irta l“ og ikke
noget andet Sted; thi Valget kan jo ikke være begrundet
alene deri, at Jens Madsens Reværtning langt ude — om
man saa maa sige — var i Fam ilie med Regensen og det
runde Taarn. Selv nævner Hostrup i sine Erindringer
ikke et Ord herom; heller ikke i Sønnens Bog om Fa