Perlen for alle Ølhuse
513
vist uden at faa noget ud af det, er Skandinav, Trykke-
frihedsmand, Medlem af Slesvigsk Forening, Læsefor
eningen og Industriforeningen, ganske vist ogsaa uden at
begribe noget videre af det altsammen; den anden er en
lille Haandværker. Nu til Dags taler Folk i disse S tillin
ger et rigtig pænt og dannet Sprog — de kan det da
i alt Fald, og kun længere nede paa de sociale Trappe
trin dominerer en kras Jargon, saavel til daglig som til
Fest, og end ikke den jævne Borger, høj salig Kong Fre
derik den Sjette, var synderligt „poleret“ i sit Sprog.
At Hostrup ogsaa før sin Embedseksamen i November
1843 har været Gæst i „Kristian F irtal“, er der et og an
det, som tyder paa. Han beretter selv
,60
at han, Aaret før
han skrev „Gjenboerne“, hvilket altsaa vil sige i 1842,
„en Gang var kommen i Snak med en Kobbersmedesvend,
der fortalte, at han nu skulde tage fat paa sit Mester
stykke, som var en Messingmaskine“, og saa kommer det
med Gesvejsningen. Sandsynligvis har den Samtale fun
det Sted i „Kristian F irtal“, naar den gode Mad med 01
og Snaps havde stem t Sindet lyst og løsnet Tungebaan-
dene; thi heller ikke dengang rendte man midt paa aaben
Gade paa Smedesvende, der talte vidt og bredt om Te
maskiner og andre Fremtidsplaner til en lille spinkel
Teolog.
Ogsaa Modellen til Hovedpersonen i „Gjenboerne“,
Løjtnant v. Buddinge, er der en Mulighed for, at Hostrup
har mødt i „Kristian F irtal“ ; men mere end en Mulighed
er det ikke. At Hostrup har pyntet Løjtnantens Skildrin
ger med et Erindringstræk fra sin egen Barndom, for
tæller han seh
;61
men det er en Sag for sig; en Digter
hygger jo oftest sine Skikkelser op af mange forskellige
Smaadele. Hvem Modellen er, vides imidlertid ikke, selv
om der nok er gjort Forsøg paa at løse denne Gaade.
Julius Clausen er den, der har syslet mest — og dristigst
— med Problemet. Da Carl Dumreicher skrev en Ar
33