HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Perlen for alle Ølhuse

513

vist uden at faa noget ud af det, er Skandinav, Trykke-

frihedsmand, Medlem af Slesvigsk Forening, Læsefor

eningen og Industriforeningen, ganske vist ogsaa uden at

begribe noget videre af det altsammen; den anden er en

lille Haandværker. Nu til Dags taler Folk i disse S tillin 

ger et rigtig pænt og dannet Sprog — de kan det da

i alt Fald, og kun længere nede paa de sociale Trappe

trin dominerer en kras Jargon, saavel til daglig som til

Fest, og end ikke den jævne Borger, høj salig Kong Fre

derik den Sjette, var synderligt „poleret“ i sit Sprog.

At Hostrup ogsaa før sin Embedseksamen i November

1843 har været Gæst i „Kristian F irtal“, er der et og an

det, som tyder paa. Han beretter selv

,60

at han, Aaret før

han skrev „Gjenboerne“, hvilket altsaa vil sige i 1842,

„en Gang var kommen i Snak med en Kobbersmedesvend,

der fortalte, at han nu skulde tage fat paa sit Mester

stykke, som var en Messingmaskine“, og saa kommer det

med Gesvejsningen. Sandsynligvis har den Samtale fun 

det Sted i „Kristian F irtal“, naar den gode Mad med 01

og Snaps havde stem t Sindet lyst og løsnet Tungebaan-

dene; thi heller ikke dengang rendte man midt paa aaben

Gade paa Smedesvende, der talte vidt og bredt om Te

maskiner og andre Fremtidsplaner til en lille spinkel

Teolog.

Ogsaa Modellen til Hovedpersonen i „Gjenboerne“,

Løjtnant v. Buddinge, er der en Mulighed for, at Hostrup

har mødt i „Kristian F irtal“ ; men mere end en Mulighed

er det ikke. At Hostrup har pyntet Løjtnantens Skildrin

ger med et Erindringstræk fra sin egen Barndom, for

tæller han seh

;61

men det er en Sag for sig; en Digter

hygger jo oftest sine Skikkelser op af mange forskellige

Smaadele. Hvem Modellen er, vides imidlertid ikke, selv

om der nok er gjort Forsøg paa at løse denne Gaade.

Julius Clausen er den, der har syslet mest — og dristigst

— med Problemet. Da Carl Dumreicher skrev en Ar