528 / 695
518
F rits Heide
ringe Kunst at sk ifte de mange Gryder og Kasseroller
over Komfurets Huller paa rette Maade, mens seks Stege
pander med forskelligartet Indhold stod opmarcherede
paa Rad og afventede en meget snarlig Behandling. Alle
Ingredienser maatte ogsaa være til Rede, saa kun en
Ordre fra Karen om det rette Maal bragte dem paa
Plads; nok var der ikke langt ned til Trier i Kælderen;
men den Slags Uorden skulde han nu ikke gaa hjem paa
2. Sal i Baghuset og fortælle sin Kone om. Vand var det
heller ikke nemt med; det maatte Pigerne slæbe op fra
Pumpen i Gaarden ved Hjælp af hver sit Aag med tvende
Spande paa; den store grønne Vandtønde, som stod i
Køkkenet med solide Jernbaand om Maven, skulde altid
være fuld.
Alt som de lucu lliske Rariteter blev færdige fra Kvin
dernes rappe Hænder, rykkede de ind paa lange Reoler
i det smalle Kammer, hvorfra Jens, Lars eller Ole saa
bragte dem paa Bordene til de forskellige Gæster, og det
maatte gaa rask, at Maden ikke skulde blive kold. Til
den daglige Servering brugte man ikke Duge paa Bor
dene; men de fandtes, dog kun til større Festligheder,
hvortil da ogsaa kom en Serviet ved hver Kuvert. Dog
om alt dette samt om, hvorledes „Kristian F irtal“s Lo
kaler i deres Velmagtsdage saa ud, og hvad der konsu
meredes saavel af Spise- som Drikkevarer, maa vi vente
med at høre, til Jens Madsen er død; thi dels undergik
Virksomheden en stadig Ændring i Retning af finere
Udstyr under hans Enke, dels — og det er naturligvis
det vigtigste — har vi før den Tid ingen som helst Mid
ler til at trænge ind i „Kristian F irtal“s Økonomi, da
Jens Madsen her var den myndige Suveræn, der foretog
alle sine Indkøb kontant. Derfor kaldte Adolph Trier
i Kælderen, hvor Madsen selvfølgelig købte alle sine
Urtekramvarer, ham for en grundsolid Mand; baade
Madsen og Trier var nem lig af den Mening, at en For