Perlen for alle Ølhuse
523
der var aldeles intet Haab. Den 8. August døde Jens Carl,
og to Dage efter fulgte den gamle Jens hans Kiste ud til
Set. Mariæ Kirkegaard i Flensborg. Jens Carls sidste Hvi
lested blev Gravpladsen Vest for Mindehøjen, hvor et
sort Jernkors, som endnu staar dernede, paa sin For
side bærer hans Navn og Data og paa Bagsiden fø l
gende smukke Linier: „Fra Fredens Syssel bort han
stavnet, at varne om sit Fodeland. Blandt Danmarks
ftelte blev han navnet, thi blodig Val ham mindes kan.“75
Den Sorg forvandt Jens Madsen aldrig, og da der se
nere blev udsendt et Billede af Flensborg Kirkegaard til
Minde
0111
de faldne, fik dette en Hædersplads i „Kristian
F irtal“s store Gæstestue, kaldet Salen.
Sagen var den, at der med 1852 indledtes en Række
store Ændringer i det gamle Værtshus. Ofte havde der
i Aarenes Løb været Tale
0111
, at Peter Chr. Bruun vilde
sælge Ejendommen. Lige saa ofte var Jens Madsen ble
ven opfordret stærkt til at købe den, ikke mindst fra
Urtekræmmer Trier, der sad i en blomstrende Forret
ning, som han ved E jersk ifte kunde risikere at blive sat
ud af. Men Madsen sagde altid Nej, ogsaa nu, da det var
Alvor. Sit s'amle Princip tro, vilde han ikke købe noget,
som han ikke kunde betale kontant — fuldt ud, til sid
ste Skilling, „og saa mange Penge har jeg ikk e“. Derfor
traadte Triers to Svogre, Brødrene Meyer Herman Bing
og Jacob Herman Bing, til og købte Ejendommen i Juni
Termin 1852. Ved denne Lejlighed blev „Kristian Fir-
ta l“s gamle Lokaler indrettet til Butik og Beboelse for
Silke- og Klædehandler Jul. M. Goldschmidt, mens Værts
huset flyttede op paa 1. Sal. Heroppe var der betydeligt
bedre Plads end nedenunder; foruden de to kendte Gæ
stestuer og det lange, smalle Værelse fik Madsens en
ganske statelig „Sal“ paa 9V2
X
8
V
2
Alen over Porten
samt tre smaa Værelser til mere privat Brug. Da det
hele var indrettet og efterhaanden fikset op med alt det.