531 / 695
Perlen for alle Ølhuse
521
ten efter to af Madsens Sønner.71 Men rigtig varmt blev
Venskabet alligevel aldrig mere, skønt Lars Larsens Be
værtning ikke kom til at betyde nogen Konkurrence mod
„Kristian F irtal“.
Saa var der det med Børnene og deres Fremtid. Jens
Madsen havde selv prøvet baade en Bondekarls, en Ar
bejdsmands og en Værtshusholders Kaar; intet af det
skulde hans Børn komme til at gøre om igen. Allerede
en Snes Aar, før Peter Faber gav Udtryk for den Tanke
i sin berømte Vise „Ja Haandværksmanden har det
godt — “, havde Jens og Karen drøftet den igennem. De
vilde have alle deres Børn ind i det gode Borgerskab, og
hver af Drengene skulde lære et Fag; det vidste man,
hvad var. Saaledes skete det ogsaa. Den ældste blev Sa
delmager, den anden kom til Handelen, den tredje blev
Possementmager (eller Knapmager, som det dengang
h ed ), den fjerde Sadelmager og den sidste Urmager. At
ingen af dem saa blev ved det, de havde lært, er igen en
anden Sag. For saa kom Treaarskrigen, og den vendte
op og ned paa mange Ting.
Den ældste Søn, Christian Frederik Hermann, meldte
sig straks som frivillig og gik til Fronten som Overjæ
ger [d.v.s. Menig af 1. Grad ved et Jægerregiment]. Her
udmærkede han sig ved en saa forvoven Fremfærd, at
Hærledelsen indstillede ham til Dannebrogsinændenes
Hæderstegn, som han fik den 13. September 1848 paa
Lerbæk Mark — endda, som der staar: „Decorationen er
ham overleveret af Hs: Majestæt A llerhøjstselv“.72 Det
var første Gang, at en Mand af de gamle Kommunitets
bønders Slægt fra Gaard No. 14 i Tjørnelunde var bleven
dekoreret, og det har været en stolt Dag i „Kristian F ir
ta l“, da Sønnen mødte op med dette Tegn paa Kongens
Anerkendelse.
Men dermed afsluttede han da ogsaa sin Helteperiode.
To Maaneder efter giftede han sig med en Pige omme fra