529 / 695
Perlen for alle Ølhuse
5 1 9
retning aldrig kan betragtes som afsluttet, før Pengene
ligger i Kassen; alt det med Forretninger, bare skrevet
paa Papir, syntes ingen af dem om.
Sin gam le Vane og sit sunde Princip tro, var Madsen
altid paa P letten, naar Bønderne, Slagterne og de andre
Handlende tidligt om Morgenen kom ind paa Torvet med
deres Varer; her kom hans Køberevner helt til deres
Ret; men det krævede ogsaa et Hoved, der ikke var om-
taaget hverken af Drik eller Nattevaagen. Derfor drak
Jens Madsen aldrig med sine Gæster, og derfor fik disse
ikke Lov at sidde i hans Værtshus længere end til lidt i
elleve om Aftenen. Naar Uret i Gadeværelset faldt i med
det første af sine elleve Slag, maatte alle være ude, og
alt fortæret være betalt. Madsen gik da ned og laasede
Porten ud til Gaden, tog sit Lys og gik i Seng ved Karens
Side. Endnu en kort Stund er der vel bleven sk iftet nogle
Alvorsord mellem disse to aldrende Slidere — ikke saa
meget om selve deres Virksomhed; thi den laa jo for
længst i sit faste, velrenommerede Spor; Jens Madsen
var, om ikke rig, saa dog en meget holden Mand; men
der var andre Ting at spekulere over: først det med
Lars, dernæst Børnene og deres Fremtid, og som ven
tet gav de nærmest følgende Aar da ogsaa baade gode
og onde, baade stolte og sørgelige Oplevelser til dem
begge.
Hvad Lars angaar, da havde han saamænd tjent troligt
og solidt i „Kristian F irtal“, havde for Resten ogsaa lagt
en lille Skilling op, saa underligt var det ikke, at han
nu i en Alder af 38 Aar fik Lyst til at sætte Foden under
eget Bord og fæste sig en Livsledsagerinde. Men det vakte
alligevel nogen Bitterhed hos Jens og Karen Madsen, at
Lars -—- efter at have løst Beværterborgerskab den 27.
Maj 1848 — slog sig ned, ikke mere end tre Steder fra
„Kristian F irtal“, nem lig i Kælderen til Amagertorv No.
1 i den Ejendom, hvor Landmandsbanken nu har Filial.