524 / 695
514
Frits Heide
tikel
62
i Anledning af Komediens 100 Aars Jubilæum,
gjorde Clausen ham opmærksom paa, hvem der muligt
var Modellen til Løjtnant v. Buddinge; siden har Clausen
for egen Regning publiceret sin Mening herom. Vinket
til Carl Dumreicher gik ud paa, at der i en Erindrings
bog
63
af Nanna Videbech, f. Wanscher, findes en Sk il
dring af hendes Barndomshjem i Vaj senhuset paa Køb-
magergade, d. v. s. dér, hvor „Messen“ nu har sine Lo
kaler. Forfatterinden fortæller følgende: „I Baghuset var
der en stor Gymnastiksal for Drengene, men der kom og-
saa mange andre fra Byen og fik Undervisning i Hugning
og Fægtning af en gammel statelig Underofficer; han var
altid yderst punktlig og mødte
f or
Tiden og de unge
Herrer Officerer eller Skuespillere kom gerne lidt for
sent, saa var der Tid for Hr.
Ziget ti
til at fortælle os
Børn om de Felttog, han havde været i. Han havde kæm
pet under den store Napoleon, og det kastede jo et for
underligt Skær over den gamle Mand, hans store Kne
belsbart syntes os dobbelt martialsk, hans Væsen mere
imponerende.“
Med god Grund stiller Dumreicher sig en Smule skep
tisk overfor dette Fund og nøjes høfligt med at betegne
Clausens Tanke som en Arbejdshypotese. Det maa jo
ogsaa erkendes, at den Type, som Fru Videbech her teg
ner, slet ikke i sit Indre svarer til „Gjenboerne“s Løjt
nant v. Buddinge, og man kan ikke tro, at hun her har
kastet sin Beundring bort paa en uværdig — Børn plejer
som bekendt at have et temmelig skarpt Instinkt for det
ægte eller forlorne ved en Person og lader sig i slige
Spørgsmaal sjæ ldent narre. Om Hr. Zigetti saa kun har
været den rent legem lige Skabelon, som Hostrup har
klædt paa med Stykker fra sin digteriske Garderobe, er
det ganske ørkesløst at gætte paa, da der paa den Tid
fandtes mange andre og maaske mere brugbare gamle
Underofficerer, ikke blot i Staden København, men og
saa som Gæster hos Jens Madsen.