522 / 695
512
Frits Heide
beretter mange Træk i hans Erindringer, at han ikke gik
af Vejen for et Par Glas vaade Varer — kun nu og da.
naturligvis. Men helt kom isk bliver det, naar Nyberg
skriver: „Han [Hostrup] havde end aldrig nogen Sinde
sat sin Fod hos Lars Mathiesen paa Frederiksberg eller
hos Kristian Hansen paa Amagertorv 4
( Christian Fi r
t a l ) “ .
Spørgsmaalet om Lars Mathiesen faar vi lade staa
h e n ; men da Kristian Hansen, som forud nævnt, ikke
drev „Kristian F irtal“ længere end til 1836, og Hostrup
paa det T idspunkt manglede godt et Aar i at være bleven
Student fra Metropolitanskolen, tør vi nok give Jens
Nyberg Ret i hans Paastand; thi saa fremmelig har den
unge Hostrup alligevel næppe været. Havde Nyberg der
imod skrevet „hos Jens Madsen paa Amagertorv“, maatte
vi have protesteret.
Bag „Kristian F irtal“s Mure hentede Hostrup sikkert
endnu flere Træk til sine „Gjenboer“ ; især efter at Kri
stian Mantzius i December 1843 havde foreslaaet ham
at skrive en Studenterkomedie, har han gjort sine Stu
dier i Jens Madsens Værtshus; saaledes er baade Hoved
trækkene og mange Detailler i Scenerne med de to Spids
borgere utvivlsom t taget efter levende Model. Hvad disse
to Personer angaar, lider de for Resten nogen Uret, naar
de frem stilles paa Teatret. Det kan naturligvis ikke be
strides, at Hostrup i nogen Grad har set dem „gennem
Ironiens Giar“ ; men Fremstillerne, ikke blot paa D ilet
tant-, men ogsaa paa den kongelige Scene, driver dem
— selvfølgelig mere eller mindre — over i Karika
turen og sænker dem derved under det sociale Niveau,
hvori de fak tisk hørte hjemme, nem lig i det meget jævne
Borgerskab, men ingenlunde blandt Halvsjufterne. Her
er det Hostrups Sprog, som leder Nutidens Aktører en
Smule ud paa Vildspor, eftersom Sprog og Socialniveau i
Tidens Løb ikke ganske har fulgt hinanden. Den ene
Spidsborger er Øltapper, gaar til italiensk Opera, ganske