521 / 695
Perlen for alle Ølhuse
511
deren
57
findes noget; men maaske ligger Forklaringen
paa denne konsekvente Tavshed i, at Hostrup senere som
velagtbar Herrens Tjener, endda ved Frederiksborg
Slotskirke, ikke fandt det helt stemmende med sin Ger
ning i det fornemme Guds Hus at minde om sit engang
temmelig indgaaende Kendskab til Livet i „Kristian Fir
ta l“. Thi et saadant lader sig aldeles ikke skju le; dertil
er der for mange talende Beviser i hans Komedie, og de
nys citerede Verslinier fra Klints Mund giver Sagen, som
den er.
For det første kendte Hostrup Lokaliteterne, han iro
niserede jo i Variantfortegnelsen over deres spartanske
Udstyr; for det andet nævnede han Karlen Lars ved den
nes Døbenavn, hvad der faldt ham mest naturligt, da
denne Person i Kraft af sit Halvbroderskab til Karen
Madsen har været Firmaets indflydelsesrige „Overtje
ner“, hvis Navn ligefrem til Stadighed laa i „Kristian
F irtal“s Luft. For det tredje lod Hostrup den ene af
Spidsborgerne betjene sig af Udtrykket „to og en halv“,
der bevisligt var den tekn iske Betegnelse dengang for
to Snapse og en halv F laske Hvidtøl
.58
For det fjerde var
det ingen Tilfæ ldighed, at han blandt Spisevarerne næv
nede Grisesylte, Aal og „en Skive Ost“ ; thi, som vi siden
skal se, bugnede det netop i Karen Madsens Køkken med
disse Sager; vi kan endda sige, hvilke Slags Ost det var,
og hvad de kostede — vel at mærke: kun i Indkøb; thi
dette fremgaar endnu af Boets Akter, hvorimod Udsalgs
priserne jo forlængst er slettet af „Kristian F irtal“s
sorte Tavle.
At Hostrup derfor har haft et Førstehaandskendskab
til Madstedet paa Amagertorv, maa anses for hævet over
alle Tvivl, og naar Jens Nyberg i en Avisartikel ved
„Gjenboerne“s 100 Aars Jubilæum
59
skildrer Hostrup
nærmest som en Abstinens-Teolog, der aldrig tog Del i
glade Venners Lag, er dette ganske urigtigt; tværtimod