527 / 695
Perlen for alle Ølhuse
517
stadig Strøm af Mad blev ført ad sikre Baner rundt i
dennes Krop. Herude regerede Karen Madsen som en
enevældig Dronning, lille, bred og vel ved Magt, „et Møn
ster paa en Madmoder med aldrig trættet Dygtighed i
Hus og Køkken“ kalder Herman Triers Moder hende,
og den Ros er ikke ringe; thi gamle Fru Trier var og-
saa en Kone, der havde Orden i sit Kram. Karen Mad
sen forstod ikke alene at lave Mad og faa noget ud af
de Ting, hun havde mellem Hænder, „hos hende gik al
drig noget til Spilde“ ; men skønt der var utrolig me
get at bestille, og Bunker af Raavarer samt Halv- og
Helfabrikata tillige med Madrester og snavset Service
fra Gæstestuerne skulde synes at føre en haabløs Kamp
om Pladsen i det forholdsvis lille Køkken, gik alt som
efter en Snor; den pin ligste Renlighed blev baade kræ
vet og gennem ført; det ser man af de Mængder af Ren
sem idler: Sæbe, Soda, Potaske, Terpentin og Trippelse
til Pudsning af Kobber- og Messingtøj, som blev købt til
„Kristian F irtal“. Paa et saadant Sted, hvor der hele
Døgnet er lunt, og paa visse Tider endda tropisk Varme,
finder Kakerlakker ofte T ilhold; i Sprækkerne mellem
Gæstestuernes hvidskurede Gulvbrædder har der maaske
ogsaa været Yngleplads for Lopper, som herfra søgte op
i Gæsternes langskaftede Støvler — nok er det, at Sæbe
og Soda ikke her var tilstrækkelige Beskyttelsesm idler;
men en af Pigerne maatte ned til Urtekræmmeren i Kæl
deren efter en Pose Insektpulver; det skete nogle Gange,
formedelst
8
Skilling pr. Besøg.
I sine Velmagtsdage havde Karen Madsen kun to P i
ger, altid oppe fra Nordsjæ lland; dels havde hun mest
Tiltro til Folk deroppe fra, dels frembød de ingen sprog
lige Vanskeligheder; thi sit nordsjællandske Bondemaal
lagde Karen Madsen aldrig af. Men det var absolut ingen
sinecure
at staa i Tjeneste hos Karen. Dengang fyrede
man jo kun med Brænde og Tørv, og da var det ingen