532 / 695
522
Frits Heide
Lille Helliggeiststræde73 og lagde for stedse sit Sadel
mageri paa Hylden. Derimod købte han, vel nok med
nogen Støtte fra Faderen, Ejendommen No. 470 (fra
1860 No. 6) i Rigensgade, hvor han under Betegnelsen
Jernhandler drev en omfattende Forretning med gam
melt Jern, uldne og linnede Klude samt Kreaturben.
Adolph Trier havde ofte fra sin Kælder Lejlighed til
at se og høre Chr. Fred. Hermann, naar denne under
vældigt P iskeskrald kørte sin høje Herskabsvogn med de
stampende Heste op foran „Kristian F irtal“ ; men Tan
ker er jo toldfri. Ganske vist saa det særdeles fornemt
ud altsammen; men det blev ikke desto mindre Chr.
Fred. Hermann, som tog Livet af sin Faders gamle Be
værtning. Dog: mere herom til sin Tid.
I Aaret 1850 ramtes Jens Madsens Hjem af en Sorg
saa stor som ingensinde før. Den anden Søn, Jens Carl,
var ved Værnepligtslovens Indførelse bleven udtaget til
Krigstjeneste den 8. Oktober 1849 og blev Aaret efter
forfremmet til Underkorporal ved 1. Reservebataillon,
der gjorde Tjeneste paa Als. Han havde lige udlært som
Urtekræmmer, var en dygtig Fyr med sin Moders lyse
Sind og en lang Dreng paa 70*4 Tommer i gammelt Maal
( — c. 193— 94 cm ).74 I „Kristian F irtal“ var man ikke
glad ved at sku lle sende Jens Carl til Fronten, da Fa
deren allerede havde lagt Planer om at faa ham etable
ret; men Jens Carl selv tog Situationen med godt Humør
og svor paa, at den Kugle ikke var støbt, som skulde
ramme ham. Maaske nok den heller ikke var det lige den
gang; men det varede desværre ikke længe, før den blev
det. Og den ramte støt og sikkert — den 25. Ju li i Slaget
ved Isted. Jens Carl kom haardt saaret paa Lazarettet
i Flensborg, og ikke saa snart var dette smertelige Bud
skab naaet til København, før den gam le Jens Madsen
tog derned. Tung og alvorlig sad han Dag og Nat ved sin
kæreste Søns Leje; han vidste, hvor det nu bar hen;