29 / 249
Miraklernes tid
27
grund) samlede sig i byens gader på sådanne helligdagsaftener.101
Helligdagsalmisserne blev skænket med de samme forskelligartede mo
tiver som de fleste andre almisser. I 1770 modtog ”de elendigste, og mest
trængende Pesthuus Lemmer” og ”de meest trengende frie Huus-Lemmer
i Hospitalet” således 10 rigsdaler ”som en Nye-Aars Gave, i Anledning af et
Interessentskab i Stats-Lotteriet fra B. og S. og B”.102 Samme år på Hellig
trekongersdag skænkede to barmhjertige personer almisser. Den første med
ønske om de fattiges forbøn, og den anden i taknemmelighed over, at Gud
hidtil havde ’’hiulpet forunderlig”.103 Samme år blev lemmerne i det nyop
førte Almindelig Hospital ydet en stor almisse på 20 rigsdaler til uddeling på
Kyndelmissedag af en giver, der glædede sig over "Guds Beskiermelse og Va
retægt der stedse haver været over mig, udi saa mange Tilfælde”.104 Også til
Fastelavn, Påske, St. Hans og på Vor Frue Dag uddeltes jævnligt almisser.105
Helligdagene var dog ikke de eneste mærkedage, hvor man særligt be
tænkte de fattige. Mange udbad sig, at deres gaver blev uddelt til de fattige
på en bestemt dag. Somme tider gav man i erindring om en særlig dag, som
da lemmerne i Almindelig Hospital doneredes fem rigsdaler ”til aarlig Erin
dring af 8 Febr”.106En lykkelig giver betænkte den 16. august 1770 de fattige
med 10 rigsdaler ”med Begiering, at ihukomme at bede Got for en, som paa
den Dag har faaet af Gud, den største Gave af Timelige Ting”, mens en an
den i sommeren 1790 uddelte en rigsdaler med det ønske, at de fattige ’’ville
takke Gud med mig, som haver velsignet mig til denne Dag”.107Fødselsdage
blev også erindret med gaver til de fattige. Det kunne være i taknemmelig
hed, som da en forælder gav almisse på sin datters ”Geburts-Dag den 10 Jan.
til Middags Maaltid med taknemmelig Erindring til Gud, for hun lykkelig
haver overstaaet Smaa Kopperne”.108 Eller det kunne være i forbøn, som da
en hustru uddelte almisse ”den 14 Augusti, som er min Mands Fødsels Dag”
med ønske om, at ”Gud opholde ham fremdeles”.109
En fødselar sendte ”de fattige, syge og elendige Mennesker i St. Hans
Hospital” 10 rigsdaler ”til et Middagsmaaltid den 24 May, som er min Fød
selsdag” i håb om, at de fattige ville erindre ham i deres bønner.110En anden
valgte at uddele penge til de fattige på sin fødselsdag ’’isteden for Tracte-
mente” til sig selv og sin familie. Præsten, der modtog almissen på de fattiges
vegne, håbede ”at en saa ædel Beslutning maatte blive lærerig for andre; men
rig paa Velsignelse for ham [giveren] selv”.111 Det var ikke ualmindeligt, at
betænke de fattige på sin egen eller en af sine kæres fødselsdag, men det be
mærkedes som noget ganske særligt, at en giver frivilligt led afsavn for de fat
tiges skyld.112
Andre særlige begivenheder gav også anledning til almissegivning. Som
allerede nævnt modtog fattiginstitutionerne mange gaver i forbindelse med