FrederikBøgh

464

selv vilde og følge deres egen Natur. Frihed —

som for os selv var Løsnet for al Lykke og

Velvære — den skulde ogsaa gives Planterne;

nu realiserede vi her denne Ide paa den lille Plet,

vi betragtede som vor egen, og af mangen Ukrudts

plante, der frodig og kraftig skjød op , havde vi

ligesaa megen Glæde som af den skjønneste

Zirplante. Den vilde Valmue, som kom frem

mellem Roserne, fik Lov at staa og blev endog

særlig omfredet; den kastede da sit Frø, og

morsomt var det Aaret efter at finde mangfol

dige Valmuer i alle mulige Variationer, dob

belte, enkelte, højrøde, hvide, stribede, dane-

brogsfarvede — Alt Afkom af den ene lille en

kelte vilde. — Mine Forsøg med at formere

Planterne ved Frø og det mer eller mindre hel

dige Resultat deraf, ligesom A m a l i e s og mine

Iagttagelser af Fuglenes og Insekternes Liv og

Vaner, vedblev at interessere F r e d e r i k , ogsaa

efter at han ikke mere kunde se tydelig de Ting,

vi bragte ham. Vi anvendte al vor Overtalelse

for at formaa ham til at være i Haven al den

Tid, det var muligt; han var ofte saa forpint af

Lidelser, at han helst vilde være inde; men kom

han ud, saa virkede Luften dog forfriskende og

oplivende paa ham. Naar om Efteraaret Have

døren lukkedes, da var det, som om en hel lille