FrederikBøgh

4^5

Verden dermed var lukket for os, og vi tyede

da mere udelt til Bøger og Skriveri. Vor Korre

spondance udvidede sig stadig; det adspredte

F r e d e r i k meget at diktere Breve og glædede

ham at modtage Svar paa dem, og vi læste

mange Timer daglig — dels af de gamle kj endte,

gode Ting og dels af den nyere danske Litera-

tur, som han dog gjennemgaaende ikke følte sig

tiltalt af — dertil fulgte vi hele det politiske Liv

her hjemme og i Udlandet. F r e d e r i k beholdt

i forbavsende Grad sin skarpe Hukommelse og

klare Opfattelse. — I Avgust

skrev han en

lille Historie:

„En held ig L ø sn in g

“ , som blev

trykt i „Illustreret Tidende“ .

Jeg forlod denne Sommer Hjemmet nogle

Uger — meget overanstrængt var jeg og trængte

til Hvile — jeg tog til Gamtofte og Frederiks-

gave; men hvor yndig jeg end havde det hos

de elskede Venner baade her og der — var det

dog saa smertelig vemodigt at komme alene til

bage til disse kjære Steder. Jeg fik daglig lange,

udførlige Breve, som F r e d e r i k dikterede til mig,

og han fortalte ofte saa livlig og morsomt om alle

Smaabegivenheder derhjemme, at hans Forældre

og Søstre forbavsedes derover, naar de hørte

Brevene. — A f et Digt, som jeg modtog, med